Ingen efterafgrøder før næste år, men randzonerne er stadig gyldige. Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, der klagede over vandplanerne til Natur- og Miljøklagenævnet, mener, at ministerens beslutning, er som forventet.

- Vigtigst er at bemærke, at danske landmænd ikke skal udlægge de 140.000 hektar efterafgrøder, de ellers var tvunget til ifølge vandplanerne. Indtil videre er det krav udskudt et år. Vi vil kæmpe videre for, at kravet bliver helt ophævet i de kommende vandplaner. Der er tale om et krav, der er meget dyrt for landmændene, og som mange steder slet ikke giver bedre miljø, understreger viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt. 

Landmænd skal først dyrke miljøafgrøder på 140.000 hektar i dyrkningssæsonen 2014/15. Men randzonerne skal overholdes, og vådområdeprojekter og vandløbsrestaureringer kan fortsætte. Kravet om efterafgrøder er ophævet, da det er juridisk funderet i vandplanerne. Det er kravet om 10-meter randzoner ikke, og derfor står dette krav stadig ved magt

- Med hensyn til randzonerne er det klarlagt, at de mange steder ikke vil have nævneværdig, hvis nogen, effekt. Den miljømæssige effekt af obligatoriske randzoner på 10 meter langs alle vandløb, herunder grøfter og kanaler, vil kunne opnås langt billigere og uden nær samme arealmæssige konsekvenser ved at sætte målrettet ind på baggrund af solid faglig viden om vores vandmiljøers sårbarhed i for eksempel fjordene. Det vil vi fortsat kæmpe benhårdt for, siger Lars Hvidtfeldt.

Der har siden Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i starten af december været en del usikkerhed om, hvordan nævnets afgørelse ville påvirke andre miljøtiltag, og det er noget af den usikkerhed, ministrene nu kommer i møde.
Vi er ene og alene interesseret i indsatser, hvor der er fås mest miljø for pengene, og hvor procedurerne for iværksættelsen følger vandrammedirektivet til fulde. Ikke med den overimplementering af EU’s retningslinjer, der har præget de danske vandplaner indtil nu, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt.

Vandplanerne blev erklæret ugyldige, fordi Natur- og Miljøklagenævnet vurderede, at borgernes demokratiske ret til at blive hørt var trådt under fode. Miljøministeriet gav nemlig kun en høringsfrist på otte dage, før de vedtog vandplanerne. Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer understreger, at udmeldingen fra ministrene blot er en mellemregning og fastholder sin meget klare opfordring til miljøministeren om, at lave vandplanerne helt om. Vigtigst er det, at tiltagene i langt højere grad bliver målrettet, så der ikke skal laves miljøtiltag på tusindvis af hektar landbrugsjord – uden virkning.