Et skridt nærmere en ny nationalpark

Der er politisk opbakning til en ny nationalpark ved Roskilde

Skjoldungelandet. Det er navnet på Danmarks – måske – nye nationalpark.

I hvert fald bakker forligskredsen bag nationalparkloven op om en nationalparkansøgning fra Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommuner. Det oplyser Miljøministeriet.

- Vi er rigtig godt på vej, når der allerede fra begyndelsen er så positiv og bred opbakning til Nationalpark Skjoldungelandet, lyder det fra miljøminister Ida Auken (SF).

Hun går nu gang i gang med en proces med henblik på en kommende udpegning af en nationalpark Skjoldungeland, som omfatter den sydlige del af Roskilde Fjord og et samlet landområde mod syd med blandt andet en række herregårde og de statsejede Bidstrup Skove.

Ifølge Miljøministeriet har forligskredsen bedt om, at kommunerne bag ansøgningen undersøger mulighederne for eventuelle udvidelser af området i tæt dialog med alle relevante interessenter.

Det foreslåede område strækker sig over godt 16.000 hektar og er på størrelse med Nationalpark Mols Bjerge.

Læs også