En lovændring, som Folketinget har vedtaget tirsdag, giver
NaturErhvervstyrelsen mulighed for at sammenligne landmænds egne indberetninger
om brug af sprøjtegifte med importoplysninger fra Skat. Det oplyser Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
- Vi har nogle skrappe regler for brug af sprøjtegifte. Det
har ligefrem været vist på tv, at der findes brodne kar derude. Det skal der
sættes en stopper for. Med dagens beslutning om samkøring med oplysninger fra
Skat har vi fået et nyt redskab i kampen mod den ulovlige og skadelige import,
siger fødevareminister Mette Gjerskov (S) i en pressemeddelelse.
Lovændringen indeholder også krav om flere oplysningerne i
den sprøjtejournal, som landmanden skal føre. Krav om at anføre navn på
sprøjteføreren og nummer på sprøjten er med til at effektivisere kontrollen på
bedriften.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.