Tirsdag kunne DLF AmbA præsentere sit hidtil bedste årsregnskab. Selskabet omsatte i 2011/2012 for 2,3 milliarder kroner.
Nu er verdens største producent af kløver- og græsfrø klar til nye opkøb i Øst- og Centraleuropa. Det skriver Børsen onsdag.
- Vi vil gerne ud og købe op. I Vesteuropa er der overkapacitet, så der trænger der til at konsolideres. Det vil vi gerne deltage aktivt i. Men vi vil også gerne længere væk og se på, hvad der er af interessante virksomheder at investere i. Det vil vi arbejde med i den kommende sæson, siger administrerende direktør i DLF Truels Damsgaard til Børsen og fortsætter:
- Vi vil også gerne investere i markeder med vækst. Derfor kigger vi samtidigt på Øst- og Centraleuropa. Det er et spændende område, så det vil vi gerne arbejde mere med. Mere konkret kan jeg ikke sige det endnu.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.