Danish Crown udstedte i sidste uge en virksomhedsobligation, og fredag kunne bankerne ifølge Danish Crown melde om udsolgt.
Interessen var så stor, at ikke alle investorer blev tildelt obligationer for det beløb, som de ønskede at købe for.
- Vi vidste på forhånd at interessen var der, men det er langt fra ensbetydende med, at investorerne køber obligationen. Derfor er det dejligt at mærke, at en så bred kreds af investorer viser tillid til Danish Crown og gerne vil låne vores virksomhed penge, lyder det fra en tilfreds Group CFO Preben Sunke i et nyhedsbrev.
På forhånd havde Danish Crown meldt ud, at målet var at sælge obligationer for mellem 500 millioner kroner og 750 millioner kroner.
Danish Crown oplyser, at det torsdag stod klart, at udstedelsen ville blive en succes. Sidst på eftermiddagen havde Danish Crowns rådgivende banker SEB og Nykredit allerede ordrer for over en halv milliard kroner.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.