Tysk statsstøtte truer nu en af Danmarks største
eksportbrancher. Ifølge Jyllands-Posten ventes Danmark i løbet af i år og næste
år at tabe 4.000 arbejdspladser og eksport til en værdi af fire milliarder kroner,
fordi tyske landmænd i stor stil køber danske smågrise.
De tyske landmænd køber i år flere end ni millioner danske
smågrise og det forventes nu, at der i hele 2012 bliver slagtet 1,6 millioner
færre grise i Danmark end sidste år.
- De danske slagterier og slagtesvineproducenter er fuldt
ud konkurrencedygtige. Alligevel har de tyske slagtesvineproducenter råd til at
betale en væsentlig højere pris, når de køber smågrise. Årsagen er, at de tyske
slagtesvineproducenter modtager massiv statsstøtte, siger direktør ved
Videncenter for Svineproduktion Nicolaj Nørgaard til Jyllands-Posten.
Den tyske statsstøtte består blandt andet af en lukrativ
momsordning og støtte til anlægsinvesteringer.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.