I juni indgik Arla en tiårig aftale med den kinesiske
fødevarevirksomhed Biostime om årligt at producere 20.000 tons dansk
mælkepulver til børneernæring.
Den ordre får nu Arla til at udvide sit mælkepulveranlæg
Arinco i Videbæk. Det oplyser Arla i en pressemeddelelse.
Ordren indebærer nemlig samtidig en investering i en
udvidelse af Arinco på cirka 165 millioner kroner, hvoraf kinesiske Biostime
finansierer halvdelen.
- Vi forventer, at den øgede produktion til Kina vil skabe omkring
30 nye jobs på vores anlæg frem mod 2014. Samtidig betyder investeringen, at vi
kan øge automatiseringen og dermed gøre vores produktion på Arinco endnu mere
effektiv. Så vi kommer til at producere mere på en mere effektiv måde, lyder
det fra Arincos direktør Mogens Bøgh Pedersen.
Efter planen går man i gang med udvidelsen allerede i
oktober.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.