Sydhavsøernes Frugtfestival nærmer sig

Igen i år forventes op mod 20.000 gæster til Sakskøbing til den kommende frugtfestival

Frugtfestivalen er en årlig tilbagevende fejring af frugtavlen på Lolland, Falster, Fejø og Lilleø.

Festivalen henvender sig til enhver, der privat eller professionelt interesserer sig for kulturen omkring dyrkning, forædling og nydelse af frugt, oplyser organisationen bag festivalen, der har Claus Meyer som formand.

Festivalen har som en særlig ambition at blive et udsøgt udflugtsmål for børn og deres nærmeste og et slaraffenland for foodies på jagt efter uforudsigelige oplevelser i kerne- og stenfrugtens verden.

I år finder frugtfestivalen sted i Sakskøbing den 15. og 16. september, med et omfattende program. Der er åbent lørdag klokken 10:00 – 17:30 og søndag klokken 10.00-16.00

Lørdag aften er der desuden åbent i spiseteltet til kl. 21:00, hvor der serveres helstegt pattegris.

Læs også