Danmarks højstydende øko-besætning holder til i Sørvad

Effektivt Landbrug har besøgt Lars Remme Larsen, der har Danmarks højstydende øko-besætning

12.000 kilo EKM, tre 100.000 kiloskøer i år og en ko, som en hel laktation igennem har givet mere end 55 kilo mælk dagligt.

Disse resultater kan Lars Remme Larsen fra Sørvad ved Holstebro prale af, men det gør han ikke. For ham er resultaterne hverdag, og ikke noget ud over det sædvanlige.

Han er beskeden og synes ikke han gør noget ekstraordinært for at få så meget mælk af køerne.

Foderplanen består af fire fodermidler, kraftfoder, korn, majs og græs.

- Det er en dyr kraftfoder, og den er helt sikkert årsagen til, at de malker så godt, siger Lars Remme Larsen.

Ud over kraftfoderet mener han også, at stalden har en del af æren. Her er nemlig sand i sengebåsene

- Vi døjer ikke med klov eller benproblemer, og køerne holder rigtig længe, her i stalden, siger Lars Remme Larsen fra ejendommen Junge, hvor den ældste malkende ko er 12 år gammel.

Læs mere om Lars Remme Larsen, som er en af besøgsgårdene til Holsteins årsmøde den 28. september, i dagens udgave af Effektivt Landbrug.

Læs også