160 kroner i efterbetaling til kartoffelavlere
Efterbetalingen til kartoffelavlerne er god set i lyset af den afsluttede sæson. Sådan lyder det fra Danespo
Danespo A/S er i disse dage ved at lave status og sørge for, at kartoffelproducenterne får deres efterbetaling.
Det DLG-ejede selskab forklarer, at efterbetalingen er god set i lyset af den afsluttede sæson.
- Vi udbetaler i år 160 kroner pr. hkg leveret. Vi har valgt at konsolidere lidt mindre ind i virksomheden end sidste år, så producenterne får en fornuftig betaling trods et år med for lille efterspørgsel, siger Steen Bitsch, der er administrerende direktør i Danespo, i en pressemeddelelse.
Sidste år var udbetalingen 175 kroner pr. hkg.
Dyrkningsåret 2011/2012 blev – set med kartoffeløjne – præget af den manglende balance mellem udbud og efterspørgsel.
- Udbuddet har været markant større end efterspørgslen, og priserne på især spisekartofler har været helt håbløse, siger Steen Bitsch.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































