Langs Kongeåen tegner udbytter og kvalitet lovende. Effektivt Landbrugs Høst tour testede i går humøret langs det historiske vandløb.
Om man er sønderjysk eller sydjysk, og om
Kongeåens randzoner er tegnet rigtigt eller forkert og måske igen skal have
kulørte grænsepæle til at afgøre, hvem der må træde hvor, rokker det ikke ved
humøret hos de landmænd i området, der er begyndt at høste.
- Det ser rigtigt godt ud.
Erik og Svend Amstrup Jensen fra gården
Langtofte ved Foldingbro midtvejs mellem Kolding og Ribe har fået en god start
på høsten.
- Vi begyndte i vinterbyggen i går (i
forgårs, red.) og nåede allerede der ned på 15 og 14 procent vand i kornet, der
tilmed kvitterede med udbytter svingende mellem 73 og 75 hektokilo pr. hektar.
Det er vi tilfredse med her, hvor det meste af jorden er JB 1 og JB 2.
I går fortsatte mejetærskeren for at
afslutte de 40 hektar Matros vinterbyg, der dyrkes til fremavl til DLG. Det
sker på et areal tæt på det historiske Sønderskov Slot og tæt på arealer, der
har tilhørt Sønderskov Mølle.
Læs mere i dagens avis