Hård frost sidste vinter og i årets forårsmåneder reducerer den danske høst af æbler med 2.500 tons.
Årets danske høst af æbler vurderes at blive 2.500 tons mindre end i fjor, hvor der blev høstet 20.000 tons. Og forklaringen er, lyder det fra frugtavler Jan Jager, Nr. Broby, der er formand for Æble/Pære klubben, hård frost sidste vinter og i årets forårsmåneder.
- Sådan er det at producere kernefrugt under åben himmel, fortsætter Jan Jager, der til gengæld glæder sig over, at årets høst af pærer når samme niveau som i fjor, hvilket vil sige cirka 3.500 tons.
En halv million tons færre æbler i Europa
Men det er ikke kun i Danmark, frosten har været hård ved æblerne, oplyser Jan Jager.
- I forhold til sidste år, hvor der i de europæiske lande blev høstet cirka 10,2 millioner tons æbler, ventes i år et fald i høsten på mellem fem og otte procent eller godt en halv million tons æbler. Eneste undtagelse er Polen, der venter en lille stigning i forhold til sidste år, siger Jan Jager og føjer til, at der i de enkelte lande er tale om markante udsving.
- Høstprognosen er meget forskellig fra plantage til plantage, eller rettere fra egn til egn i de enkelte lande. Og igen er det frost i vinter- og forårsmånederne, der gør en forskel, fortsætter han og oplyser, at vejrlig også er årsag til, at årets høst generelt sker en uge senere end normalt.
Jan Jager vil ikke på nuværende tidspunkt gisne om årets priser.
- Men jeg tror på en positiv udvikling i forhold til sidste års danske prisniveau, der var rimeligt. Og min tro bygger naturligvis først og fremmest på en generelt mindre høst af æbler i Europa i år, ligesom europæiske lagre med tidligere års høstede æbler er tømte. Og det sidste spiller altså også en rolle, og er med til at begrænse importen af æbler til Danmark, understreger Jan Jager.
Krisesnak vendt til optimisme
Men der er også en anden grund til, at Jan Jager og omkring 150 danske avlere af kernefrugt i år er mere optimistiske end i fjor, der var præget af krisesnak.
- Efter nogle turbulente år er det lykkedes at få struktur på afsætningen af dansk kernefrugt, der nu primært varetages af Ørskov Frugt A/S og Dansk Kernefrugt A/S, hvor GASA Nord Grønt I/S har afløst GASA Odense Frugt - Grønt som interessent. Det har i høj grad været til gavn for afsætningen af danske avleres produktion, siger Jan Jager, der imidlertid imødeser store ændringer, når det gælder fremtidens avlerkreds.
Strukturtilpasning
- Mit bedste bud er, at den danske produktion af kernefrugt til detailhandelen i løbet af den næste halve snes år vil blive koncentreret på mellem 15 og 20 avlere, og at mellem 60 og 80 mindre avlere vil producere til »torvehandel«, altså salg fra gårdbutikker, siger Jan Jager.
- Det lyder måske en smule pessimistisk. Men sagen er, at en strukturændring mod færre og større avlere nu for alvor begynder at tage fat. I virkelighedens verden kan det udtrykkes på den måde, at branchen lidt forsinket følger i hælene på den udvikling, andre jordbrugserhverv - og det vil både sige landbrug og det øvrige gartnerierhverv - for længe siden har taget hul på, lyder det fra Jan Jager, der udover at være formand for Æble/Pære klubben er frugtavler med 16 hektar æbler.
Bevar den danske natur
I en globaliseret verden med øget konkurrence er det efter Jan Jagers opfattelse, at danske forbrugere i højere grad end tilfældet er, skal købe dansk kernefrugt, hvis den danske avl skal bevares.
- For det første skal forbrugerne stille krav om, at der er dansk kernefrugt på supermarkedernes hylder. Men de samme forbrugere skal også være villige til at betale mere for et dansk æble end for et udenlandsk. Og forklaringen er, at man altså køber mere end bare et sundt æble, når man køber dansk.
- Ved at købe dansk er man med til at bevare mangfoldigheden i den danske natur. I de danske plantager er der et kolossalt insekt- og fugleliv. Men hvis plantagerne må lukke, ender vi altså med ikke at have andet end store markområder i Danmark. Og det vil af mange grunde være mere end trist, siger Jan Jager.