Underdirektør i DLG Axelborg fylder 50 år
Underdirektør Bent Nissen, der har ansvaret for DLG’s aktiviteter inden for sædekorn og planteværn, fylder 50 år fredag den 13. juli.
Fredag den 13. juli fylder Bent Nissen, underdirektør i DLG, 50 år.
Bent Nissen startede som »trainee« i DLG’s Såsædsafdeling i 1990. I forbindelse med købet af Superfos Grovvarer i 1994 blev han udnævnt til produktchef på sædekorn, og i 1998 blev han udnævnt til underdirektør, hvor han ud over sædekorn også fik ansvaret for planteværn. I 2011 blev han en del af DLG’s ledergruppe.
Bent Nissen har også været med til at opbygge DLG’s aktiviteter i Polen og er i bestyrelsen i datterselskabet HaGe Polska.
Den kommende fødselar er uddannet cand. merc. og har også en landbrugsuddannelse som driftsleder. De faglige kompetencer supplerer han blandt andet med sans for forretning, herunder indkøb, salg og markedsføring, udtaler virksomheden.
Privat bor Bent Nissen i Gentofte med sin kone Lise-Lone og deres to børn.
Der holdes reception for Bent Nissen torsdag den 9. august hos DLG, Axelborg.