Flere naturområder kan nu opleves helt tæt på, når de nye naturstier indvies søndag den 10. juni på »Sporenes Dag«.
På søndag den 10. juni åbner nye trampestier, hvor du blandt andet kan opleve Danmarks fjerde største sø, en øde ø, bornholmske skovsvin eller en karakteristisk fynsk stjerneudskiftning.
Stierne er et blandt 350 nye »Spor i Landskabet«, der skal etableres de kommende år.
Den 3,5 kilometer lange nye trampesti går langs smukke nyplantede læhegn plantet til gavn for naturen, ned langs søen og forbi Halleby Å og vådområdet »Maderne«.
I området findes et meget rigt dyre- og fugleliv, hvor man kan se fiskeørnen om sommeren, og om vinteren kan man træffe vandrefalken eller den blå kærhøg.
Sporet ved Tissø på Vestsjælland
- Området er utroligt smukt og det vil jeg som lodsejer gerne være med til at dele ud af. Mit håb er, at gæsterne vil være bevidste om den smukke natur de besøger og være med til at passe på den, siger lodsejer Jørn Jervelund, der lægger jord til Sporet ved Tissø. Den spirende sjællandske kronvildtbestand kan man også være heldig at opleve på sporet, der går igennem et område rigt på fund fra vikingetiden.
Udover indvielser af de nye spor, der også tæller stierne; Eskildsø ved Roskilde, Vasegård på Bornholm og Stjernen på Sydvestfyn,
- De nye spor er blevet til i kraft af et stort stykke lokalt arbejde, der både involverer lodsejere, lokale foreninger og andre frivillige. Det er et kæmpe aktiv for disse områder, at lokale vil bidrage til sådanne projekter, og være med til at skabe kendskab til deres egn, siger Anders Torpegaard, der er projektleder for »Spor i Landskabet«.
Sporene åbner som en del af de 350 nye trampestier, »Spor i Landskabet«, som etableres i hele landet over en fem-årig periode.
Konceptet går ud på, at landmænd og lodsejere frivilligt åbner deres jorder og gør det muligt for danskerne at få nogle enestående naturoplevelser.
Åbningen af de nye spor er en del af en række indvielser, der finder sted i 2012 – støttet af Nordea–fonden og Miljøministeriet.