Pesticidafgift gør det sværere at bekæmpe skadevoldere i marken

Øgede resistensproblemer kan blive en af udløberne af politikernes pesticidstramninger, lød det i går fra Dansk Planteværns formand.

Forslaget om nye pesticidafgifter var i fokus, da brancheforeningen Dansk Planteværn afholdt sin årlige generalforsamling i går i Falkoner Centret på Frederiksberg.

- Afgiftsændringerne vil forstærke den nuværende udvikling, hvor der registreres færre produkter på det danske marked, som er relativt lille. Dette er alvorligt, fordi det forringer mulighederne for at bekæmpe skadegørere og forebygge resistens, pointerede Peter Højer, Bayer, formand for Dansk Planteværn.

I dag er der cirka 85 aktivstoffer registreret i Danmark. I Sverige er tallet 140. Og det billede kan blive yderligere forstærket, fordi der løbende forsvinder produkter fra det danske marked.

Besværligt marked
Spørgsmålet er ifølge Peter Højer, om firmaerne har en interesse i at markedsføre nye produkter på et dansk marked, der politisk er yderst besværligt.

- Inden et produkt registreres i Danmark, vil firmaerne fremover foretage en vurdering af den sandsynlige afgift på et nyt produkt sammenholdt med det gældende prisniveau for konkurrerende produkter. Er der tale om en forventet høj afgift i forhold til prisniveauet på markedet, blive produktet sandsynligvis ikke registreret i Danmark.

- Desuden kan høje afgifter på eksisterende produkter medføre en så stor reduktion i salget af disse produkter, at firmaerne vælger på sigt at udfase produkterne, sagde Peter Højer.

Hårdt for specialafgrøder
Dansk Planteværns formand forklarer over for Effektivt Landbrug, at særligt specialafgrøder vil kunne blive hårdt ramt af et ringere udbud over tid.

- Det er klart, at er markedet for lille, og omkostningerne tilsvarende for store, så reagerer vi. Vi er jo kommercielle virksomheder. Og hele den nordiske zone, som vi opererer indenfor salgsmæssigt, er meget, meget lille i forhold til andre zoner på landkortet, pointerer Peter Højer.

En utilsigtet følge af, at det danske marked rummer væsentligt færre planteværnsmidler end udlandets, er som nævnt, at der er risiko for, at der opstår resistensproblemer herhjemme.

- Vi ser det allerede. Både i forhold til insekter og ukrudt. Det kommer ligeså stille og roligt. Og danske planteavlere kan nemt komme til at mangle produkter, når midler udfases, uden at blive erstattet.

- Politikerne har jo i øvrigt bestemt, at de billigste midler kategoriseres som de mest miljøvenlige. Men samtidig pointeres det i lovteksten, at avlerne skal bruge resistensbrydere. Og det er klart modstridende, for der er også brug for de dyreste produkter i kampen mod resistens, påpeger Peter Højer, der dog mener, politikerne er begyndt at lytte til disse pointer fra branchen.

Salget af plantebeskyttelsesmidler steg fra 2010 til 2011, og var i 2011 på 3.782 ton aktivstof.

Det fremgik af den seneste salgsstatistik fra Dansk Planteværn, som blev offentliggjort i forbindelse med generalforsamlingen.

- En del af forklaringen kan være, at der er tale om et mersalg som følge af de varslede stigninger i afgifterne på plantebeskyttelsesmidler, vurderer man i branchen.

 

Læs også