Politikere benægter fakta

Fynsk landbrugs indsats har imidlertid skubbet til vand- og naturplanerne, roste Niels Rasmussen i sin formandsberetning på Centrovice-generalforsamlingen. 

For formanden for Centrovice er det en ulempe, at mange fynske politikere ikke er hjemmehørende på Fyn. De har ikke de fynske problemstillinger inde under huden, ligesom de heller ikke kommer ud af det netværk som kommunalpolitikere, erhvervsorganisationer og andre danner.

- Nutidens politikere vil hellere profilere de synspunkter, der giver valg næste gang, frem for at repræsentere en egn. Og hvad værre er, at man rent faktisk i mange situationer benægter fakta, for at opnå politisk gevinst, påpegede Niels Rasmussen, da han i torsdags aflagde formandsberetning ved generalforsamlingen i Centrovice, og gav en række eksempler fra den aktuelle miljødebat.

Hvorfor lytter politikerne ikke til nu fastslåede faktum, at ålegræs er en dårlig indikator for god økologisk tilstand i de indre farvande, fordi forekomsten af ålegræs påvirkes af mange andre faktorer end kvælstofafstrømning.

Eller at drænvand ikke indeholder den mængde kvælstof, man i beregningsmodellerne lægger til grund for krav om reduktion.

- Nej, der er ikke hverken 75 eller 100 mg pr. liter vand, men mellem 7 og 10 mg pr. liter. Det viser 240 målestationer, og det kan vel ikke diskuteres, understregede Niels Rasmussen.

Og hvad angår den såkaldte baseline, så vælger ministeren at fastholde miljøministeriets indstilling, at der skal reduceres med de 9000 ton kvælstof. Det på trods af, at alt faglig viden peger mod, at der tilnærmelsesvist er reduceret det, der bør reduceres.

Og formanden fortsatte: - Hvorfor mener man stadig, det kun er 30.000 hektar landbrugsjord, der berøres af ændret vandløbsvedligehold, når alt taler for, at det nærmere er 400.000 ha, der påvirkes, fordi drænsystemerne ødelægges? At påstå, at det kun er tre gange vandløbets bredde, der påvirkes af forhøjet vandstand, er ganske simpelthen uvederhæftigt. Hvorfor er det man fastholder, at man kan ændre en afvandingskanal som er faunaklasse 4 til faunaklasse 5 ved at lave sving på den og fylde den med grus?

For få stemmer i landbruget
Niels Rasmussen ved dog godt, hvad der er problemet for den politiske verden:

- At acceptere fagligheden vil ligne et knæfald for landbruget til skade for miljøet, og det er der ikke stemmer i. Nu er der bare lige det, at vi landmænd, der arbejder med naturen ikke har en tilsvarende mulighed, for at gå på kompromis med fagligheden. Det er os, der afregner i forhold til moder natur. Vi kan ikke få vandet til at løbe stærkere, hvis der ikke er fald nok, vi kan ikke reducere kvælstof, der ikke er der, og vi kan ikke få ålegræs til at gro på 6 meter vand, hvis det er fysisk umulighed.

- Før vores forfædre drænede Danmark med 1 million kilometer drænrør, var det en sump. Nuværende mangelfulde vandløbsvedligeholdelse og kommende planer om ændret vedligehold, vil langsomt, men sikkert gøre landet til en sump igen. Kære politikere, dette er ikke en juleleg for ambitiøse miljøbureaukrater, det er dødelig alvor!

Økonomisk konsekvens
- Vi skal blive ved med at fremføre faglig redelighed, men når det ikke rækker længere, så må vi regne økonomisk konsekvens. At samfundet eksempelvis ønsker at bruge 25 milliarder kroner på vandplanerne, og politikerne ikke vil vedgå regningen, ja så må vi lade domstolen afgøre sagen, sagde Centrovice-formanden og henviste til den igangværende sag, som måske ender med, at ministeren må droppe vand- og naturplanerne.

- Det bliver dyrt, men jeg mener ikke, der kan være tvivl om, at det må blive en konsekvens, når landets lovgivere ikke formår at leve op til deres ansvar. Det er slut med, at miljøbureaukrater trækker politikere og alle vi andre rundt i manegen på et dårligt fagligt grundlag, påpegede formanden og erkendte, at landbruget ikke er i mål, før politikerne forstår konsekvenserne af de fremsatte vand- og naturplaner.

I den forbindelse roste han både Centrovice's og i særdeles agronom Jan Hjeds for arbejdet.

- Vi har sammen med Erling Bonnesen flyttet meget, og den åbenbare overimplementering, der var tale om på Fyn, ligner nu det øvrige land. Genåbninger er begrænset, og strækninger med ændret vedligehold er begrænset.

Sorte tal i fynsk landbrug

Efter flere år med dårlige økonomiske resultater er der lys forude for både Centrovice, som i 2011 kom ud med sorte tal på bundlinien, og for de fynske landmænd.

- Mange vil kunne afslutte et af deres bedste regnskaber, og ved de nuværende afregningspriser er der et positivt cashflow på langt de fleste fuldtidslandbrug. Dermed kan der igen efter langt tids lavkonjunkturen tjenes penge på landbruget, påpegede Niels Rasmussen i den økonomiske del af formandsberetningen på generalforsamlingen i Centrovice i Midtfyns Fritidscenter.

Han nævnte, at den lave rente og et forbedret bytteforhold giver den positive udvikling.

Desværre har bankkrak bragt et stort antal landbrug til salg på et marked, hvor der ikke skabes købere, og det er med til at presse ejendomspriserne yderligere, hvilket fører til yderligere krav om hensættelser i bankerne.

Landbrug & Fødevarers stort anlagt imagekampagne overfor det omkringliggende samfund roses af de fleste, og har endog modtaget priser for god kommunikation. Også kommunikationen med politikerne har skabt indflydelse, påpeger formanden for Centrovice, Niels Rasmussen.

- Det vi så ikke formår, det er, gennem en solid baglandskommunikation at få skabt ejerskab til politikken ude i medlemskredsen. Det åbner for mig at se for en debat om hvad vi bruger vores ressourcer på i organisationen. Det hul, vi har skabt i medlemskommunikationen er blevet fyldt ud af organisationen Bæredygtigt Landbrug.

- De gør det godt, hvorimod vi i Landbrug & Fødevarer skal gøre det bedre. Vi skal på den folkevalgte del være meget skarpe for at sætte dagsordnen. Vi skal skabe en slagkraftig organisation, som medlemmerne kan se sig selv i. Det er en af vores centrale udfordringer, påpegede formanden i sin beretning på torsdagens generalforsamling.

Læs også