Næstformand i Landbrug & Fødevare, Svin, Niels Aagaard Jørgensen, talte i sin beretning om en næsten lys fremtid for danske svineproducenter på Gefions årsmøde for svineproducenter i går.
Temaet for gårsdagens arrangement i Gefion var »Parat til fremtiden«, og under dette slogan indledte næstformand i Landbrug & Fødevarer, Svin, Niels Aagaard Jørgensen, sin beretning.
- Vi er nødt til at se fremad velvidende, at vi i 2011 har været igennem endnu et turbulent år. Økonomien i svineproduktionen lider stadig under, at bytteforholdet mellem foder og notering ikke har været god.
- Det til trods har noteringen været en af de højeste, som Danish Crown har præsteret de sidste 10 år. Det siger vi tak for, men det var også strengt nødvendigt, fastslog han.
Få afviklet
Næstformanden forklarede efterfølgende, at økonomien i de enkelte svinebedrifter varierer meget. De bedste bedrifter har 2-3 millioner kroner i driftsresultat, men der findes samtidig bedrifter med tilsvarende underskud.
Her er der, pointerede han, tale om en meget stor spredning, hvor der både er potentiale men også alvorlige udfordringer. Især når det gælder ens pengeinstitut.
- Siden sidste årsmøde har bankene været på opstrammerkursus - nok mest for deres egen skyld og velbefindende. Det er ikke kun har været landbruget, men hele samfundet, der har været oppe på den store klinge.
- Det er ikke særlig motiverede at skulle spørge banken om daglige gøremål, og jeg kunne godt tænke mig, at de bedrifter, hvor der er ingen vej er tilbage, får lavet en fornuftig og menneskelig aftale med deres kreditorer og derefter komme videre i livet. Ikke kun for deres egen skyld, men også for deres families skyld.
Giv ordentlige forhold
Niels Aagaard Jørgensen opfordrede i den forbindelse bankerne til at give de mest pressede svineproducenter en fornuftig udvej.
- Så er der de bedrifter, som bankerne holder i live og som reelt tror, at de har en chance, kære banker giv dem nu et reelt alternativ eller se at få afviklet, så alle kan komme videre. Giv samtidig nogle ordentlige og fair ramme- og finansieringsmuligheder til dem, der skal forsætte arbejdet, lød appellen.
Effektiviteten stiger stadig, understregede næstformanden dernæst. Man taler nu om 35 grise pr. årsso, hvilket var utopisk for ti år siden.
- Måske taler vi om få år om 40 grise pr. årsso, og forhåbentlig har vi også fået slagtesvinene til at flytte sig - både hvad angår tilvækst og foderforbrug. Specielt foderforbruget bliver interessant, hvis vi kommer til at producere flere slagtesvin pr. dyreenhed på baggrund af faldene foderforbrug, nævnte han.
20 i 2020
- Smågrisedødelighed har også været et varmt emne. VSP er kommet med udmeldingen 20 i 2020, som betyder, at den samlede smågrisedødelighed gerne skulle under 20 procent i 2020.
- Vi skal være dygtige for at nå dette mål, og derfor er det en god ide at bruge rådgivningen som sparring i processen. Men det bliver en udfordring, når vi tager i betragtning, at vi samtidig kan forvente et stigende antal levendefødte grise, lød det i beretningen.
2013-problematikken blev også vendt. Og ifølge næstformanden sidder flere bedrifter fast i ansøgningsfasen, samtidig med at finansieringen kniber.
- Hurtigt og smidigt sagsbehandling efterlyses hos myndighederne, for der bliver ingen dispensation, understregede han.
Vær beredt
- På den politiske scene er der skiftet aktører, og vi har fået en ny regering. Ideerne og de ønskede restriktioner er mange, og man kan ærgre sig over, at den borgerlige regering var så fodslæbende og handlingslammet over for det makværk af en vandmiljøplan - samt manglende konsekvensberegning, lød det videre i beretningen.
- Man giver derned den nuværende regering det hele på et sølvfad, forklarede næstformanden, og sendte efterfølge en hilsen til politikerne på Christiansborg.
Tankevækkende var det også hos næstformanden, at når der så bliver talt om betalingsring, omkring København, og kritikken haglede ned over regeringen, så frafaldt den selvsamme regering forslaget, da konsekvenserne blev for store.
- Kunne det ikke gælde landbruget, selvom vi kun repræsenterer to procent af befolkningen og kun bidrager positivt med mindst 50 mia. i eksportindtjening, spurgte Niels Aagaard Jørgensen.
Tror på bedre tider
Næstformanden påpegede videre, at det bliver spændende at følge, hvad der kommer til at ske med randzonerne, pesticidafgifterne og normreduktion.
- Hvor er de tiltag, som kan få svineproducenterne fremad og hjælpe både samfundet og erhvervet til at komme ud af dødvandet, sagde han og efterlyste innovation og produktion i stedet for bureaukrati og begrænsende regelsæt.
- Til sidst vil jeg tilføje, at jeg tror, der er en fremtid for svineproducenterne, selvom jeg også kan se sorte skyer. Jeg tror dog på opklaring og vil slutte med ordene: Vær parat til fremtiden.