Krisen i landbruget er langt fra overstået men de første regnskabstal hos LRØ viser fremgang i 2011 og pilene i prognosen for i år peger ligeledes opad.
Bedre indtjening i 2011 og ligeledes bedre indtjening i 2012. Men det hele skal ses ud fra et stort lavpunkt. Det er i korte træk konklusionen efter en gennemgang af de første regnskaber i LRØ-regi, der blev fremlagt i forbindelse med en økonomikonference hos netop LRØ i LandbrugetsHus i Horsens.
Her fremlagde driftsøkonomikonsulent Søren Clausen de første regnskabsresultater for kvæg, der omfatter 48 kvægejendomme. Her viser bundlinien efter finansiering et plus på i gennemsnit 408.000 kroner i 2011 mod et minus på 84.000 kroner i 2010.
Og ifølge prognosen for 2012 regner man med at der vil blive et plus på 492.000 kroner. Tallene viser ligeledes at dækningsbidraget er steget med godt en halv million kroner fra 2010 til 2011.
Status for kvægejendommene er at gælden pr. ko i gennemsnit er 150.000 kroner og de ejede dyrkede areal pr. ko er 0,63 hektar.
Interessant er det at de 10 procent bedste har en betydelig bedre bundlinie end gennemsnittet – nemlig 1,8 millioner kroner mod godt 400.000 kroner.
- Vi kan se at det er besætninger med flere årskøer, der klarer sig bedst, konstaterede Søren Clausen. Gennemsnittet har 187 årskøer, mens de bedste 10 procent har 255 årskøer i gennemsnit. Her er gælden pr. ko også mindre – nemlig 98.000 kroner.
Svinenotering halter stadig
Nogle sagde 12,50 kroner i svinenotering – andre sagde 9,50 kroner – det endte på 10,11 kroner.
Sådan indledte rådgivningschef Carsten Kragh Paulsen sin gennemgang af de første regnskabsresultater for svin, der baserer sig på 61 regnskaber.
Han noterede sig samtidig at trods den stigende notering halter den stadig efter udviklingen i omkostningsniveauet for svineproducenterne, hvor især foderpriserne har udviklet sig markant i en højere retning.
Alligevel endte resultatet af den primære drift med en stigning på 140.000 kroner mens resultatet efter finansiering gav et beskedens plus på 79.000 kroner i 2011 mod et minus på 170.000 kroner i 2010. En forskel på en kvart million kroner. Til sammenligning kom de bedste 10 procent af 30 kilos producenterne ud med et resultat før finansiering på 1,7 millioner kroner mod 1,16 million kroner i 2010 – en forskel på godt en halv million kroner. Efter finansiering et plus på 597.000 kroner.
Swap – et risikabelt væddemål
Hvilke økonomiske vinde blæser i markederne? Sådan lød overskriften for et indlæg ved cheføkonom hos LRØ, Hans Fink.
Han kom blandt andet ind på det aktuelle renteniveau, som han mener vil fortsætte i en lang periode endnu. Intet i hverken verdensøkonomien eller den danske økonomi tyder i hvert fald på, at der skulle være indikatorer på, at udviklingen i den korte rente pludseligt skulle stige markant.
- På et års sigt er der udsigt til en endnu lavere rente og om to år en rente som i dag, lød vurderingen fra Hans Fink.
Mere usikkert er nok den lange rente, hvor Hans Fink konstaterede at flere, eksempelvis Nordea, forventer en stor rentestigning.
- Spørgsmålet er – hvem får ret ?, spurgte Hans Fink, der herefter nævnte de faktorer der vil spille ind. Herunder den korte rente, fundamentale økonomiske forhold, økonomisk politik, markedet og de psykologiske forhold.
Han konstaterede samtidig at aktiemarkedet spurter af sted for tiden – noget der af flere økonomer betegnes som et sundt tegn på, at krisen kan være ved at vende.
Hans Fink kom med flere generelle vurderinger. Eksempelvis manede han til besindighed og forsigtighed med at forlade Euroen som lånevaluta, ligesom han heller ikke mener man normalt skal pille ret meget ved sine lån, med mindre man vil skifte fra fast til variabel rente, eller omvendt.
Og så er der swaps som Hans Fink gennemgik fordele, ulemper og ikke mindst risici ved. For det kan blive endda meget dyrt eller give en stor gevinst afhængig af om renten stiger eller falder.
- Man kan kort sige at swaps er et risikabelt væddemål, konstaterede Hans Fink.