Der skal en holdningsændring til i landbrugserhvervet, mener landbrugsskoleelev, der ikke gider høre mere brok. Han mener, det er tiden nu, til der kommer andre boller på suppen.
- Kom lad os brokke os. Det er nok det, vi har det bedst med.
Sådan synger orkestret TV2 i sangen »Kom lad os brokke os« fra 1996.
Den holdning, der kommer til udtryk i sangen, er den holdning, der gennemsyrer landbrugserhvervet lige for tiden, mener Jacob Buus, der lige har afsluttet sin uddannelse som virksomhedsleder på Nordjyllands Landbrugsskole.
Den holdning er han rigtig træt af.
Nu er han ansat som teamleder for en klimastald i en stor svineproduktion med 3.000 søer. Det kan være, at han vil overtage far Arne Buus’ gård ved Nibe om nogle år, når han er færdig med agrarøkonomuddannelsen.
Men skal han det, så skal der være mere nytænkning og mindre brok i erhvervet. Det kommer måske med en ny generation, håber han.
Der skal andre varer til
Det blev især tydeligt for ham efter den seneste svinekongres, hvor han hørte tre landmænd, der én efter én gik på talerstolen og sagde, at svineproducenterne bare skal fokusere på at producere mere og mere.
- Det er ikke vejen frem. Det har vi prøvet uden resultat og har kørt med underskud i ti år. Det kan vi ikke skylde de dårlige tider for. Det er pinligt, når landmænd på 50 år ikke vil tage ansvar for økonomien. De skyder skylden på slagteriet, men vi må altså gøre noget selv og lave en vare, som vi kan få betaling for, siger Jacob Buus og fortsætter:
- Man har slet ikke lyst til at tage med mere. Man ved, hvad de vil sige: priserne er for lave, og hvorfor er der ikke gjort noget. Men der kommer ingen konkrete forslag.
Kvalitet frem for kvantitet
Jacob Buus ved godt, at mange stejler, når ord som nicheproduktion og økologi bringes på banen.
- Men vi er altså nødt til at få en mer-pris for vores varer, og om man vil eller ej, så varer den traditionelle produktion altså ikke 50 år mere, siger han og fortæller, at det er den vej, der diskuteres blandt de unge på landbrugsskolen.
Han er også positiv indstillet overfor den økologiske produktion.
- Men her er holdningen i erhvervet, at økologi er for dem i strik og fløjlsbukser, og inden jeg startede på landbrugsskolen, synes jeg da også, at det var noget forbandet pjat, fortæller han.
Den holdning har han ændret, efter han har regnet på økonomien i den økologiske produktion.
Han er overbevist om, at det danske landbrug skal holde op med at konkurrere på mængden. Der skal kvalitet til frem for kvantitet.
Vi skal gøre det de andre ikke kan
Han ser også en fremtid i erhvervet for know-how.
- Vi skal lære for eksempel rumænerne, hvordan de skal passe dyr. Vi kan alligevel ikke konkurrere med dem på prisen på kød, for de har lavere udgifter til alt, siger den unge landmand.
Han forestiller sig også, at de danske gårde bliver avlsgårde for de bedste dyr i verden.
- Vi er måske 30 år foran i avlsarbejdet, siger han og tilføjer, at udvikling og forsøg også skal foregå i Danmark.
Erfaring og nytænkning
Jacob Buus er ofte med til møder i landbrugsregi. Her har han forsøgt at fremføre sine ideer.
- De skydes ned, og man får at vide, at det er åndssvagt, siger den unge landmand, der udmærket er klar over, at han slet ikke har samme erfaring som de ældre landmænd.
- Men jeg kommer med ny viden fra landmandsuddannelsen. Det er altså også noget værd, siger han og understreger, at han godt er klar over, at han som 22-årig ikke kan ændre hele verden.
- Men jeg kan skubbe til opfattelsen, siger han.
Nye ideer skydes ned
Når hans ideer skydes ned med det samme, skydes lysten til at gå ind i organisationsarbejde også ned.
- Når man får at vide, at man bare skal gøre, som man plejer, så dræbes al lyst. Hvis erhvervet ikke skal udvikles, så kan vi sådan set lige så godt stå på en fabrik og samle hængsler, siger han.
Derfor roser han også Agri Nord, som har samlet en gruppe unge landmænd i Agri Nord Ungdom.
- Her bliver de unges tanker kombineret med de ældres rutine, siger han.
Han mener, at negativiteten for ofte præger landboforeningsmøderne.
- Når der er møde, så holder man enten sin kæft og klapper, eller så brokker man sig. Hvorfor er der aldrig nogen, der rejser sig for at rose kollegaer eller initiativer, spørger han.
Sammenhold er nødvendigt
Jacob Buus prikker også til det manglende sammenhold i landbruget. Både kollegaer imellem og erhvervets ansigt udadtil til den danske befolkning.
- Vi er nødt til at have en klar, samlet holdning overfor samfundet, ellers er vi jo utroværdige. Vi skal ikke tale med ti tunger, siger han med tanke på Bæredygtigt Landbrug og Landbrug & Fødevarer.
Men selvom Jacob Buus synes, der er for meget brok i branchen, så vil han være landmand.
- Jeg elsker erhvervet og har aldrig villet andet. Jeg har ingen backup-plan, siger den unge landmand, der sikkert vil kæmpe for at få mere positivitet og forandring ind i erhvervet.
Og mindre brok.