Lavt N/P-forhold - altså relativt lidt kvælstof og relativt meget fosfor - giver i sig selv anledning til miljøproblemer, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug.
Det kan virke tillokkende at flytte miljøindsatsen ud i havmiljøet og oven i købet score en milliardgevinst på det.
- Det var i hvert fald stort set, hvad lektor Mogens Flindt, Biologisk Institut ved SDU, stillede i udsigt i Effektivt Landbrug i den forgangne weekend.
- Det står dog ikke helt klart, hvilken konto milliarderne ruller ind på, og i hvor høj grad landbruget herefter får lov til at producere fødevarer uden massiv indblanding på et tvivlsomt teoretisk grundlag, lyder det i en kommentar fra cand. agro. Poul Vejby-Sørensen, Bæredygtigt Landbrug.
I artiklen slog Mogens Flindt samtidig fast, at en reetablering af ålegræsset - eller bare en betydelig vegetativ vækst - inden for en lang årrække - er »aldeles urealistisk«.
Forringede bundforhold
Ifølge Poul Vejby-Sørensen leverer forskeren dermed endnu et bevis på, at det er fuldstændig vanvittigt, at gøre landbruget ansvarligt for ålegræssets velbefindende.
- Forringede bundforhold med flydende mudder er skyld i at ålegræsset har svært ved at etablere sig. Måske kommer det ikke tydeligt frem, at de forringede bundforhold i overvejende grad skyldes mange års store mængder fosforbelastet byspildevand.
- Og her nærmer vi os så et problem, som er stærkt underbelyst i den danske debat om vandmiljø: Nemlig at lavt N/P-forhold (altså relativt lidt kvælstof og relativt meget fosfor) i sig selv giver anledning til problemer. Og da den danske miljøstrategi netop sigter imod at begrænse N og dermed sænke N/P, netop hvor N/P i forvejen er problematisk lavt, er det åbenlyst, at der er en konflikt, pointerer Poul Vejby-Sørensen.
Ikke forholdt sig til kendsgerninger
Fra Bæredygtigt Landbrug slås det fast, at lavt N/P ofte giver anledning til vandmiljøproblemer, hvilket har været synligt siden før den første vandmiljøplan fra 1987.
- Men miljømyndighedernes strategi har i 25 år ikke forholdt sig til denne kendsgerning.
- Gennem de senere år har amerikansk forskning givet betydelige forklaringsbidrag til disse tidligere iagttagelser. Der er udfoldet store bestræbelser på at forstå, hvordan økosystemet virker, så man kan samarbejde med det i stedet for at bekrige det, som vi gør i Danmark, forklarer Poul Vejby-Sørensen.
Vigtig balance
Han henviser til, at forskere fra University of Maryland har analyseret 30 års data om N- og P-koncentrationer og N/P-forholdet samt planteplankton, dyreplankton, bunddyr og fisk i Bay Delta ved San Francisco.
- Og de har dokumenteret, at ændringer i næringsstoffernes koncentration - og især forholdet imellem dem - har fundamental indflydelse på hele dynamikken i vandsystemets biologiske og biokemiske forhold og dermed for organismerne.
- En interessant iagttagelse er, at højt N/P giver tilstrækkelig N til en lødig proteinproduktion til fødekæden, der »spiser« 1.000 kg alger for hvert kg fisk, der produceres.
- Derimod giver lavt N/P relativt meget P, som via processer i cellernes ribosomer speeder celledelingerne op og giver høj vækst, men af små hurtigvoksende alger, som har ringe kvalitet for resten af fødekæden. Og når algeproduktionen ikke »afsættes« i fødekæden, fører det til uklart vand, forrådnelse, iltsvind og miljøproblemer.
– Og det ødelægger bunden og ålegræsset, forklarer Poul Vejby-Sørensen, og henviser til figur 1 fra Finkel, Oxford University, her på siden.
Milliardspild
Ifølge Poul Vejby-Sørensen er der stort behov for, at forskerne i Danmark interesserer sig mere for »økologisk støkiometri«, hvilket vil sige læren om, hvordan den forholdsmæssige tilstedeværelse af næringsstoffer påvirker hele fødekæden.
- Hidtil har miljømyndighederne i Danmark udnævnt N til at være det store problem – ikke hvor der er meget af det – men hvor der er lidt af det, og det derfor kaldes »begrænsende«.
- Det betyder, at jo flere milliarder kroner, vi bruger på at reducere N, desto mere »begrænsende« og farligt bliver det. Det er skruen uden ende, vurderer Poul Vejby-Sørensen, der tilføjer, at det det nuancerede budskab er:
- N-begrænsning betyder, at økosystemet modtager for meget P – ikke at N skal begrænses.