Rådgiver med opråb: - Kunsten er ikke at få dyret i sygestien - det er at få det ud igen

Når Anders Peter Andersen, svinerådgiver i Velas, er på besøg hos kunderne, møder han ofte en særlig problematik – at kunderne løber tør for pladser i sygestierne.

- De ved simpelthen ikke, hvor dyret skal hen efter endt behandling – altså når dyret ikke længere har brug for at være i sygestien. Men du er nødt til at arbejde med en model, hvor du får dem over i en aflastningssti, eller hvor du tør tage valget om at aflive soen, hvis der ikke er andre muligheder, udtaler rådgiveren i en pressemeddelelse fra Velas.

Konsekvensen ved ikke at få truffet den rigtige beslutning i rette tid er, at søerne ender med at gå i sygestien helt frem til faring, og at man derfor løber tør for sygestier.

- Det sker på grund af mangel på aflastningsstier, og derfor arbejder jeg tit med at få lavet gode løsninger på aflastningsstierne ude hos mine kunder. Løsningerne er naturligvis meget forskellige fra besætning til besætning, alt afhængigt af hvor meget plads der er i bygningsmassen, men det lykkes næsten altid at finde funktionelle modeller, siger Anders Peter Andersen.

Byt afdeling

For at undgå, at for mange søer eller grise strander i sygestierne, anbefaler Anders Peter Andersen, at man hyppigt bytter rundt på mandskabet i staldens afdelinger.

- Helt konkret foreslår jeg, at medarbejderne skal bytte afdeling to gange hver uge. Formålet er, at de på den måde hver især skal stå til ansvar for at vise de dårligste grise frem for deres kollega, siger rådgiveren.

Hans tanke med den øvelse er, at man bliver mindre »blind« over for at se de ting, som man går i hver dag.

- For kollegaen, som ikke har set grisen i tre dage, vil det være meget nemmere at se den manglende forbedring i forhold til, hvis vedkommende havde set den hver dag. Derfor bliver det sværere over for andre at argumentere for, hvorfor grisen stadigvæk ligger i sygestien, hvis den ikke er blevet bedre i det tidsrum, hvor rollerne har været byttet, siger Anders Peter Andersen.

Uvilje mod aflivning

Når en gris ikke bliver bedre i sygestien, kan aflivning være nødvendigt.

Selvom det kan være svært at se i øjnene, at det kan være nødvendigt at aflive en gris.

Men når der samtidig er pres på at nedbringe dødeligheden, advarer Anders Peter Andersen imod, at der ikke opstår en decideret uvilje mod at aflive.

- Hensynet til dyret skal altid komme først, så hvis det er nødvendigt at aflive dyret, er man nødt til det. Så nytter det ikke at gå at trække tiden for, at soen kan nå at fare. Der vægter dyrets tarv altså højere, siger rådgiveren og fortsætter:

- Når vi hele tiden arbejder med at sænke dødeligheden, og dermed lægger mere pres på medarbejderne for at få flest muligt til at overleve, kan det udfordre medarbejderne at skulle aflive dyr. Samtidig kan det for nogen faktisk være svært at tage et liv, siger han.

Hjælp

Når han er ude for at besøge kunder, tilbyder han derfor gerne sin hjælp, hvis en medarbejder eller en ejer ikke har lyst til at aflive en gris.

- Hvis det kan hjælpe med at løse opgaven, gør jeg gerne det, siger Anders Peter Andersen.

Han kan sagtens forstå, at man kan tænke, at det er ulogisk, når vi alle ved, at der skal arbejdes med at sænke dødeligheden. Men helt så simpelt er det ikke altid.

- Hvis vi forsøger at redde dyr, der bør aflives, blokerer vi for de dyr, som vi faktisk har reelle muligheder for at redde. Det kan blive en ond cirkel, hvor man hele tiden er bagud i forsøget på at redde sine dyr. Det er i længden en uholdbar løsning, siger Anders Peter Andersen.