Halmen forsøges reddet i 11. time
Alt tyder på, at halmen bliver udfaset i det kommende energiforlig, som netop nu er ved at blive forhandlet, Det vil dog være meget uklogt, lyder det fra Hans Stougaard, formand for Danske Halmleverandører.
Er halmens rolle i den fremtidige danske energiforsyning ved at være udspillet?
Nej det bør den ikke være, mener halmleverandørernes formand, Hans Stougaard, men ser han på, hvad der hidtil er sluppet ud fra energiforhandlingerne fra Christiansborg, hvor der netop nu forhandles energiforlig, så er han knapt så optimistisk på halmens vegne.
- Som det ligger i kortene, så bliver halm udfaset. Det ser ud til, at det bliver direkte udfaset i Jylland på Enstedsværket i Aabenraa og Studstrupværket ved Aarhus, som Dong ejer, siger Hans Stougaard.
Han mener, at hvis man først får de værker standset, så forsvinder der en hel produktionskultur i Danmark.
- Hvis de vedtager det, som det ser ud nu, så kører vi ikke længere rundt og presser halm. Så er det et direkte tilbageskridt, siger Hans Stougaard.
Danner fælles front
For at undgå at det sker, har Danske Halmleverandører nu dannet fælles front med Novozymes, der har stor interesse i at anvende halm til 2. generations bioethanol og 3F Aabenraa, der har en interesse i at bevare de mange arbejdspladser, halmen skaber i halmbranchen.
På torsdag i næste uge drager repræsentanter fra de tre foreninger af sted til Christiansborg, hvor de har foretræde for Folketingets energiudvalg, hvor politikerne, der forhandler energiforliget, vil være til stede.
Her vil man, selvom det er meget sent i forhandlingerne, kæmpe for, at man ikke udfaser halmen i Aabenraa eller på Studstrupværket ved Aarhus, da det vil give tab på mange tusind arbejdspladser.
- Vi har ikke kunnet få mødet før, selvom det er sent i forhandlingerne. Men vi vil prøve at plædere for, at samtidig med, at den her regering hele tiden siger, at den vil være grønnere, så udfaser den det grønneste, som vi har.
For kortsigtet
- Vi mener, at det er alt for kortsigtet at opgive halmen blot fordi, at vi netop har haft et år, som har været uhensigtsmæssigt. Det er noget, som sker én gang ud af 100, siger Hans Stougaard, og henviser til den ekstremt våde sommer i 2011, som gjorde, at der opstod mangel på halm, og værkerne i stedet måtte fyre med anden brændsel.
