Lige siden vandplanerne blev offentliggjort, er man rykket i den rigtige retning i forhold til landbruget. Men der er langt igen, erkendte formanden for Landbrug & Fødevarer på medlemsmøde i Viborg.
- Lige fra dag ét, da vandplanerne kom frem, er man rykket i den rigtige retning konstant. Skaderne for vores erhverv er blevet mindre og mindre, men vi er slet ikke nået langt nok endnu.
Sådan lød status på vandplanerne fra formanden for Landbrug & Fødevarer, Niels Jørgen Pedersen, da han den 15. december gæstede Landboforeningen Midtjylland til et politisk medlemsmøde i landbocenteret i Viborg.
Niels Jørgen Pedersen hæftede sig ved, at det stadig er muligt at ændre i vandplanerne, selvom de danske myndigheder har sendt dem til Bruxelles. Dette har miljøminister Ida Auken (SF) understreget ved flere lejligheder – med den tilføjelse, at det selvfølgelig kun er i tilfælde, hvor en ændring vil medføre, at Danmark i højere grad vil opfylde EU’s vandrammedirektiv.
Effekt frem for ton
Niels Jørgen Pedersen havde med glæde noteret sig, at Ida Auken er åben over for at gennemføre tiltag, der giver en lige så god miljøeffekt som etablering af efterafgrøder – ifølge planerne skal de danske landmænd etablere 140.000 hektar, hvilket giver ekstra bøvl for rigtig mange.
- Vi skal fokusere på erhvervets miljøeffekt frem for på mængden af tons på udledningen, lød kommentaren fra Niels Jørgen Pedersen.
Flere af de cirka 100 fremmødte var bekymrede for, om kommunerne formår at behandle landmændene ens, når nu de ikke har kunnet finde ud af det med miljøgodkendelserne.
Niels Jørgen Pedersen delte denne bekymring.
- Der er rigtig mange ting omkring vandløbene, som man kan være nervøs for, heriblandt om vi kommer til at se en fælles, ensartet implementering fra kommunernes side. Det er i hvert fald noget, som Landbrug & Fødevarer er meget opmærksomme på og arbejder med, lød det.
Slatten bioenergipolitik
Også spørgsmålet om løsdrift blandt søerne i 2013 kom op at vende på medlemsmødet.
- Lande, der ikke eksporterer svinekød, kan nærmest gøre, som det passer dem. Det kan vi, som eksporterer så meget, ikke bare gøre. Vi er nødt til at opfylde 2013-kravene, understregede formanden.
Flere i salen udtrykte skuffelse over, at regeringen ikke satser på bioætanol og kun i begrænset omfang på bioenergi i det hele taget.
Niels Jørgen Pedersen efterlyste bedre afregningsbetingelser.
- Men hvis vi selv skal betale for at få en bedre afregning på bioenergi i form af øgede afgifter på vores virksomheder, er vi lige vidt.
Fagligt mærkværdigt
En landmand i salen satte spørgsmålstegn ved det fornuftige i kravet om at nedfælde gylle i græsmarker, idet det fagligt set er ligeså godt at køre det ud med slæbeslanger.
- Hvis det fagligt viser sig, at der ikke er vundet noget ved at nedfælde gylle, så skal vi have gjort noget ved det, lød svaret fra Niels Jørgen Pedersen.
Niels Jørgen Pedersen mente ikke, at den kommende reform af EU’s fælles landbrugspolitik, CAP13, ville betyde meget for dansk landbrug generelt.
- Jeg tror ikke på voldsomme ændringer, for der er ikke mange, der vil være med til det, konstaterede han. Dog vil reformen langt hen ad vejen være negativt for dansk landbrug.
- Men det, vi taber på EU-reformen, må vi prøve at hente igen via landdistriktsmidler, mente Niels Jørgen Pedersen.
Stor eksport forude
Niels Jørgen Pedersen talte om, at landbruget skal prøve at finde en balancegang mellem både at forklare regeringen om sine vanskelige vilkår og gøre opmærksom på, hvor værdifuld landbruget er – og kan blive – for samfundet og bankerne.
Et af de positive elementer, som erhvervet kan slå på, er eksportudsigterne. En analyse fra Landbrug & Fødevarer viser, at landbruget og den agroindustrielle industri står til at øge deres eksport år for år frem til 2016, hvor eksporten vil udgøre 156 milliarder kroner. I dag udgør den 110 milliarder kroner.