Slagtesvineproducent Mads Chresten Elgaard, Kjærgaardsholm, Spøttrup ved Skive, mener, han er dømt på forhånd. Derfor vil han ikke ofre penge på en sagfører for at bevise, at det er urimeligt, at han skal betale 25.000 kroner for tre centimeter brok.
Det var en helt almindelig dag på Kjærgaardsholm i Spøttrup ved Skive i marts måned i år. 300 slagtesvin skulle sendes til slagteriet Jutland Meat.
En af grisene havde brok. Den var godkendt af besætningens dyrlæge, og slagtesvineproducent Mads Chresten Elgaard vurderede, at brokken ikke var for stor.
- Den havde gået i sygesti, og det var en flot gris, en rigtig marcipangris, der hoppede rundt, og jeg havde altså svært ved at aflive den, fortæller han.
Han rådførte sig desuden med chaufføren, som også godkendte den.
Da chaufføren kommer efter næste læs, har han en kedelig besked til Mads Chresten Elgaard.
De er blevet meldt til politiet af kødkontrollen.
Tre centimeter for meget
Da han senere får anklagen, kan han læse, at brokken var på 18 centimeter. Grænsen er 15 centimeter.
Men Mads Chresten Elgaard mener nu, at en brok er svær at måle så nøjagtigt.
Desuden står der, at der er et sår på brokken.
- Det havde den ikke, og jeg kan ikke få nogen dokumentation for det i form af billeder, siger slagtesvineproducenten, der er helt klar over, at det er hans ansvar ikke at sende syge dyr på slagteriet.
Men med hans mere end 35 års erfaring, mener han, at han godt kan vurdere, om en gris er syg.
Dømt på forhånd
Da Chresten Mads Elgaard møder i retten i Viborg efter høst, regner han med, at det er en formsag at blive frikendt. Han går nemlig ud fra, at der skal foreligge beviser, der retfærdiggør den anklage, han slet ikke kan genkende.
Men dommeren rådede ham i stedet til at få en sagfører, og sagen blev udsat til den 29. marts.
- Men jeg føler, jeg er dømt på forhånd, og sagen allerede er tabt. Jeg vil ikke ofre mere på det, siger slagtesvineproducenten, der forventer en bøde på omkring 13.000 kroner og træk i hektarstøtten på omkring 12.000 kroner.
25.000 kroner i alt. Dertil skal lægges den bøde, som vognmanden får.
- Engang var der stemning for, at nogle kvinder skulle brændes på bålet. Sådan en stemning er svær at kæmpe imod, siger Chresten Mads Elgaard, der vil føre sin egen sag.
- Jeg har affundet mig med, at det er sensationelt, hvis jeg slipper, siger han.
Overvejer at droppe dyreholdet
På Kjærgaardsholm er der 2.500 slagtesvin om året og 124 Angus kødkvæg. Men efter den seneste oplevelse overvejer Mads Chresten Elgaard alvorligt, om han skal afvikle dyreholdet.
- Vi er udsat for så meget kontrol, at man går med skrækken konstant. Det er med at have så få sårbare flanker som muligt, for jo flere dyr, jo flere steder kan man blive angrebet, siger landmanden, der også har oplevet at måtte smide alt, hvad han havde i hænderne, når kreaturernes øremærker skal kontrolleres.
Derfor overvejer han alternativer såsom energipil.
Ingen tillid til kontrollen
Han giver ikke meget for den kontrol, der udføres.
- Jeg oplever, at det er nidkære, nyuddannede, ofte unge kvinder, der kun har haft kat på 4. sal og aldrig har været ude i det praktiske liv. Det er folk uden erfaring, og dyrlæger skal altså have været i en stald, siger landmanden.