Tilskuddet til vikarordninger inden for jordbruget er på vej ud, og det kan få store konsekvenser for blandt andet dyrevelfærden hos de landmænd, der ikke har en driftsleder, lyder det fra kritikere.
64 kroner mere i timen.
Så meget kommer en landmand, der eksempelvis har brækket sin arm, og dermed har brug for en vikar til at passe dyrene til at betale mere, hvis det lovforslag, som fødevareminister Mette Gjerskov (S) netop har fremført bliver vedtaget.
Lovforslaget er en udløber af finanslovsaftalen for 2012, og det er tilskuddet til landbrugets vikarordning, der foreslås fjernet. Der i gennem er det i dag muligt for de landmænd, der ikke har en driftsleder ansat, at få offentligt tilskud til udgifter i forbindelse med vikarbistand fra vikarforeninger i tilfælde af eksempelvis sygdom, efteruddannelse, barsel og børns første sygedag.
Regeringen forventer at kunne hente 10,8 millioner kroner på at fjerne ordningen.
Klar jer selv
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) forklarer i sin fremsættelsestale af lovforslaget, at der gennem de senere år har kunnet konstateres en nedgang i jordbrugets efterspørgsel efter vikarydelser. Det kan blandt andet tilskrives den betydelige strukturudvikling, som dansk jordbrug har gennemgået siden vikartilskudsordningens etablering for cirka 30 år siden.
Desuden bemærker hun, at selvstændige virksomhedsindehavere inden for andre brancher så vidt hun ved ikke har tilsvarende muligheder, men derimod selv må afholde de fulde udgifter til vikarer.
Argumentation holder ikke
Sven Aage Stenholdt, formand for Landsudvalget for Vikarservice, der er en landsdækkende sammenslutning med udspring fra landbruget af 15 vikarvirksomheder og hjemmeservicevirksomheder, er skuffet over regeringens lovforslag.
- At man bruger som begrundelse, at ordningen ikke bliver brugt ret meget. Det synes jeg ikke holder. Selvfølgelig er der ikke så mange, der får sygdomsafløsning i dag, som for 20 år siden. Det siger sig selv, da der er færre landmænd. Men det ændrer ikke ved, at den belastning, der økonomisk bliver for enkeltmandsbedrifter i landbruget, bliver forholdsvis stor i forhold til hvad, den har været før, siger Sven-Aage Steenholdt.
For en otte-ugers afløser er der eksempelvis typisk 25-27.000 kroner at hente i tilskud via vikarordningen. En landbrugsvikar skal typisk - afhængig af, hvor man befinder sig i landet - have mellem 200-275 kroner i timen.
- For en landmand slår sygedagpenge jo ikke til med syv timers arbejde fem dage om ugen. Det er jo en stor økonomisk byrde, der ligger der for landmanden, hvis han bliver syg i længere tid, siger Sven-Aage Steenholdt.
Dyrevelfærden i farezonen
Sven-Aage Steenholdt frygter, at det kan gå ud over dyrevelfærden, hvis man fjerner tilskudsordningen. Ordningen sikrer nemlig, at der er kvalificeret arbejdskraft til at passe dyrene, hvis landmanden skulle blive syg.
- Og nu er det jo heller ikke første gang, de forsøger at fjerne ordningen. Hver gang er det dog lykkedes at beholde den, siger Sven-Aage Steenholdt, og det håber han også sker nu, selvom det ønske nok bliver mere end svært at få igennem, da regeringen og Enhedslisten er blevet enige om finansloven, og tilsammen udgør de et flertal.
Argumentet om, at selvstændige virksomhedsindehavere inden for andre brancher så vidt vides ikke har tilsvarende muligheder, men derimod selv må afholde de fulde udgifter til vikarer, mener Sven-Aage Steenholdt ikke er brugbart i forbindelse med landbruget.
- En landmand med animalsk produktion kan jo ikke bare lukke døren, og så vente 14 dage med at gå derned igen. Dyrene skal jo passes. Det har samfundet også et ansvar for, at det sker, lyder det.
Ikke råd til det
Hos Himmerland Vikarservice, der har et vikarkorps på cirka 40 vikarer til landbrug og andre erhverv, lyder det også, at afskaffelsen af ordningen kan få store konsekvenser.
- Det er jo noget skidt, hvis landmanden skal til at betale fuld pris, hvis han bliver syg. Og i bund og grund handler det her om dyrevelfærd. Det er vigtigt at folk har råd til at få passet dyrene, og hvis det kniber lidt med kassekreditten, så kan man gå hen og få bange anelser, om hvordan det her kan gå, siger Marlo Christensen, der er formand for vikarudvalget i Himmerland Vikarservice.