Landbrugets prognoser peger mod en øget indtjening, men chefkonsulent tvivler på, at indtjeningen i 2012 bliver ret meget højere end i år.
Det altafgørende lige nu er at sikre sin likviditet for 2012, lød anbefalingen fra Dansk Revision i går på et finansieringsmøde for cirka 100 landmænd, mv. i Randers.
Selv om Landbrug & Fødevarer lægger op til øget indtjening i landbruget i sine nyeste prognoser, råder Jes Mågård, der er chefkonsulent for landbrugsafdelingen i Dansk Revision Randers, landmændene til at se meget nøgternt på 2012.
- Vi har selvfølgelig lov at håbe, at indtjeningen bliver større i 2012 end i 2011, som prognoserne forudsiger. Jeg vil dog sætte et stort spørgsmålstegn ved, om prognoserne holder. Jeg mener ikke, at de i tilstrækkelig grad tager højde for, at landmændenes faste omkostninger er stigende, og om der i tilstrækkeligt omfang er taget højde for de stigninger i bidragssatser og marginaler, som landmændene oplever, siger Jes Mågård til Effektivt Landbrug.
Stigende bidrag
Hans bekymring aktualiseres yderligere af, at realkreditinstitutter allerede nu ifølge chefkonsulenten er ved at varsle nye stigninger til januar som følge af de beslutninger, som EU’s statsledere tog ved eurotopmødet i går nat, og som betyder, at store dele af finansverdenen skal sikre sig endnu bedre mod økonomisk uvejr.
- Bidragssatserne er mange steder allerede hævet med 0,20-0,30 procentpoint, mens marginalerne på banklån er hævet med 0,5 procentpoint. Det betyder forlods stigninger i de finansielle omkostninger på op mod 100.000 kroner, og i enkelte tilfælde op til 300.000 kroner, da den finansielle verden typisk har det med at skrue bidragssatserne og marginalerne endnu højere op for dem med den svageste økonomi, siger Jes Mågård.
Pæn produktivitet
Han kan godt forstå, at det må være frustrerende for landmændene at konstatere, at den flotte ekstra indtjening, som de på det seneste har skabt ved at løbe stærkere og øge deres produktivitet, ender i den finansielle verdens slunke pengekasser i stedet for i deres egen.
- Men sådan er verden desværre blevet. Derfor er vores budskab også, at landmændene må fortsætte med at optimere deres arbejde i staldene. Det er fortsat muligt at skabe endnu bedre produktionsresultater, lyder opfordringen fra Jes Mågård, og tilføjer:
- Vi ser i dag ikke mange bedrifter med en produktivitet på under 30 grise pr. årsso eller 9.000 kilo mælk. Og det er også det niveau, man skal ligge på, hvis man skal klare sig fremover. Men jeg forstår godt, hvis det for landmanden føles som om, at jo stærkere han løber, jo flere penge skal han aflevere til finansverdenen.
Bliv i F1
Jes Mågård giver ikke meget for de finansielle institutters anbefalinger om at tage F3- eller F5-lån.
- Det er der ikke råd til. De rentebesparelser, som landmændene kan få ved at blive liggende i F1-lån, kan betale en rimelig høj rente i mange år efterfølgende, understreger Jes Mågård.
Han minder om, at landmænd med afdragsfrit lån skal tjekke, om deres lån fortsat er afdragsfrit pr. 1. januar 2012.
- Hvis ikke bør landmanden drøfte det med sin finansielle partner, så han ikke får en negativ overraskelse i første termin 2012.
For tidligt
Nye lån bør ifølge chefkonsulenten optages i danske kroner for at undgå kursrisiko. Har man gamle lån i euro, bør man blive liggende i euro, da det snarere kan blive en fordel end en ulempe, hvis euroen svækkes, vurderer Jes Mågård.
Erhvervsøkonomisk chef i Videncentret for Landbrug, Klaus Kaiser, mener, at det er for tidligt at sige noget konkret om eventuelt nye effekter på landmændenes finansielle omkostninger for 2012.
Ligeledes ønsker Klaus Kaiser heller ikke på nuværende tidspunkt at udtale sig om, hvorvidt Videncentret for Landbrugs indtjeningsprognoser for landbruget udvikler sig i en anden retning end forudset.
- Vi holder fortsat fast i de seneste prognoser, vi har lagt frem, siger han.
Resultatet af eurotopmødet i går nat er ifølge statslederne, at Italien har givet nye solide tilsagn om strukturreformer.
Hos rådgivningsselskabet Agrocura Finans & Råvarer savner cheføkonom Klaus Moltesen Ravn dog at høre nogle mere konkrete tiltag, før han vil godtage, at de økonomiske problemer i EU er minimeret på lidt længere sigt.
- Man har fjernet en del af byrden fra Grækenland, men vi har overhovedet ikke hørt noget omkring, hvad Italien har lovet med hensyn til økonomiske reformer. Derfor er krisen langt fra slut, og man skal måske mere bide mærke i, at politikerne denne gang siger, de har løst udfordringen, hvilket de også har sagt i alle tidligere forsøg på at strikke hjælpepakker sammen i Euroland, uden at de tidligere forsøg har vist sig at lykkedes, skriver Klaus Moltesen Ravn i en kommentar på Agrocuras hjemmeside.