Planteavler Søren Eriksen, Vodskov, ærgrer sig over sine 22 hektar med økologisk majs, hver gang han kører forbi naboernes majsmarker, der står rigtig godt.

- De er næsten helt blålige og høje, siger han om de andres majsmarker, mens han kigger ud over sine egne marker, hvor majsen er meget uens i højden og helt gullig nogle steder.

Flere planter har ikke engang fået kolber.  

- 90 procent af værdien i majs ligger i kolberne. Ingen kolber, ingen mælk, siger chefkonsulent for Husdyr & Miljø hos Agri Nord, Jørgen Evald Jensen.

Søren Eriksen driver 200 hektar med rajgræs, majs, ølandshvede, spelt, spisekartofler og slætgræs. Han får gylle fra en økologisk kvægbesætning, som også aftager majs og græs. Kornet leveres til et bageri i Hjørring.

Etableringen burde være i orden
Etableringen af majsen skulle ellers være foregået lige efter bogen. Markerne har fået 40 ton kvæggylle pr. hektar, hvilket svarer til 140 kilo N, som er placeret ved såning i en gyllestreng 5 til 7 centimeter under frøet.

Jørgen Evald Jensen understreger dog, at svinegylle altid er at foretrække til majs, fordi den er mere tilgængelig.

- Den gule farve er et udtryk for, at majsplanterne lider af kvælstofmangel, konstaterer han og konkluderer, at majsen ikke er kommet fra start, som man kunne ønske det.

Det ser han flere steder, og det samme billede har Henrik Pedersen, Henriks Markservice, Aars, der arbejder med omkring 400 hektar majs i Vendsyssel og Himmerland.

- Jeg ser ikke meget flot øko-majs i år, men jeg har enkelte flotte marker, hvor der er sået majs efter kløvergræs, fortæller han, der har sået og gødet markerne hos Søren Eriksen.  

Gyllen er placeret efter GPS, og Henrik Pedersen understreger, at det system ikke er 100 procent udviklet.

Søren Eriksen er bange for, at placeringen af gyllen ikke har været nøjagtig nok, mens Jørgen Evald Jensen påpeger, at det er umuligt at afgøre.

Kold start
Men konsulenten konstaterer, at det ser ud til, at majsen ikke har fået næring nok fra starten. Det kan der være flere årsager til. Blandt andet at majsen er sået den 5. maj i et koldt forår.

- Får majs ikke varme, så får alting pludselig indflydelse på planterne. Majs er den eneste plante, der bare ikke kan lide kulde. Den har en anden fotosyntese, og der skal ikke meget kulde til for at påvirke den, siger Jørgen Evald Jensen.

Regnet væk
Den kolde periode blev så afløst af en meget våd periode, der stort set har varet indtil nu.

- Det frie, tilgængelige kvælstof flytter sig længere ned i jorden, hver gang der kommer vand, siger Jørgen Evald Jensen, der også skyder på, at udvaskning kan være en årsag til majsens dårlige start.

En del af majsen er sået på en let, grovsandet JB1 jord.

- Det har meget at sige i et vådt år. Sådan en jordtype holder ikke godt på næringsstofferne, siger Jørgen Evald Jensen.

Godt år for ukrudtet
Den megen nedbør har også betydet, at ukrudtet har haft gode vilkår.

- Majsen har været meget trykket af ukrudt. Det har været et kapløb, og ukrudtet tager også meget næring, siger Jørgen Evald Jensen, mens han trækker i en hvidmelet gåsefod.

- Den her får i hvert fald, hvad den har brug for. Den tager ligeså meget næring som en majsplante. Majs har det svært med ukrudt og konkurrerer rigtigt dårligt, siger han og får øje på noget rajgræs, der også suger en masse næring til sig.

Ukrudtet spirede frem samtidig med majsen.

- Et år som i år har det ikke været nemt at bekæmpe ukrudt i økologisk majs, når det har været fugtigt hele tiden, siger Henrik Pedersen.

Marken blev forinden dybdeharvet, men ikke pløjet, for at undgå sandflugt. Det har heller ikke gjort ukrudtstrykket mindre.

For meget modgang
Majsen har altså generelt set oplevet modgang på flere punkter, og den dårlige start har betydet, at al modgang har indvirket på majsen, der nogle steder i Søren Eriksens mark simpelthen slet ikke har groet.  

- Man kan jo spørge sig selv, hvad den her har lavet indtil nu, siger Jørgen Evald Jensen, mens han står med en knap en meter høj plante uden kolber i hånden.

Både Jørgen Evald Jensen og Søren Eriksen frygter, at marken, som den ser ud nu, ikke vil give mere end mellem 3.000 og 4.000 foderenheder pr. hektar.

Søren Eriksen havde satset på omkring 7.000 foderenheder pr. hektar og ud fra den mængde, står han til at få 88.000 kroner mindre ud af sine majs end forventet.

- Man kan prøve at tage alle forholdsregler, så forholdene for majsene bliver så optimale som muligt, men det er svært at undgå en situation som den her, siger Jørgen Evald Jensen.