Hos foreningen Danske Svineproducenter bliver det, at der er udskrevet valg 15. september, modtaget med glæde.

- Lad os nu endelig få det valg overstået, så vi kan komme til at arbejde videre, siger formand Henrik Mortensen.

Han håber, at Danmark får en regering, som tør melde ud, at man vil landbruget, og at der i den grad er brug for dette eksporterhverv. Henrik Mortensen vil dog ikke pege på, hvem han støtter. I øjeblikket ser det dog ud til i meningsmålingerne, at den næste regeringen bliver en rød regering.

- En eventuel ny regeringen skal passe på med, hvad man vil komme med af nye tiltag, som begrænser produktionen og ødelægger konkurrenceevnen. Danmark har hårdt brug for det eksporterhverv, som vi er, siger han.

Til spørgsmålet om, hvordan Henrik Mortensen synes, at VK-regeringen har klaret sig i de sidste fire år, lyder svaret:

- Det har været et tilbageskridt i længere tid. Jeg synes, det er sørgeligt, at en borgerlig regering har brugt så meget krudt på vandplaner og Grøn Vækst som er så ødelæggende for eksporterhvervet. Jeg synes ikke, at de har gjort det særlig godt, siger Henrik Mortensen.