Hestebønner hitter

Leif Holmgård, Hurup Thy, startede med at dyrke hestebønner sidste år, egentlig ret tilfældigt for at få noget nyt ind i sædskiftet. Meningen dengang var, at hestebønnerne efter høst skulle sælges, men sådan endte det ikke.

- Foderstoffen ville give alt for lidt for hestebønnerne, så jeg ringede til min kvægbrugskonsulent og spurgte, hvad vi skulle gøre, fortæller Leif Holmgård.

Kvægbrugskonsulent Kaj Kristensen, LandboThy, begyndte straks at undersøge muligheden for at fodre hestebønnerne op, men erfaringer med hestebønner hang ikke på træerne.

- Jeg fandt frem til, at der kun er en i Sønderjylland, som har prøvet det og ellers var der blot svenske erfaringer at trække på, siger Kaj Kristensen, som var sikker på, at hestebønnerne kunne være en god og billig proteinkilde til køerne.

Der blev lavet en foderplan, hvor Kaj Kristensen skar lidt ned på korn og kraftfoder og tilsatte mellem 2 og 3 kilo hestebønner pr. ko pr. dag.

Spændingen var stor ugerne efter foderskiftet, for ville køerne overhovedet malke på det nye foder.

- Køerne steg i ydelse, men man kan jo ikke sige 100 procent sikkert, at det er derfor, for vi ved jo ikke, hvad der var sket, hvis ikke vi havde tilsat hestebønnerne, fortæller Kaj Kristensen om de økologiske køer, som er vilde med foderet.

Økologisk tankegang
Tanken om de hjemmeavlede afgrøder er ren økologi efter kvægbrugskonsulentens mening.

- Det må jo være den økologiske tankegang at holde foderstofbilen ude af gårdspladsen, og dyrke så meget foder som muligt selv, siger Kaj Kristensen, mens Leif Holmgård ser flere fordele.

- Det må jo også, alt andet lige, give en større fødevaresikkerhed at man selv kan lave sit foder. Og samtidig er der jo mindre CO2 forurening, mener Leif Holmgård, som er blevet mere uafhængig af indkøbt foder.

- Foderblandingen er blevet billigere for Leif, samtidig med, at han får mere mælk, konstaterer Kaj Kristensen, som opfordrer andre til at overveje muligheden.

- I hestebønnerne er der mere protein end i ærter, så jeg ser det også som en mulighed for landmænd hvis kvier mangler protein, eller i det hele taget, bare generelt at bruge hestebønner som proteinkilde. Leifs erfaringer har jo kun vist, at det er godt nemt og enkelt, siger Kaj Kristensen.

Nemt at dyrke
Hestebønnerne har været yderst nemme at have med at gøre, og har ikke voldt problemer.

- Det er ligesom at dyrke korn, det har været nemt og langt bedre end majs, fortæller Leif Holmgård.

Hestebønnerne høstes normalt sidst i august og september med mejetærsker, og bliver herefter siet og tørret.

- Vi sier alt det vi høster, fordi vi bruger affaldet i vores fyr. Så det er jo bare ren økologi, smiler Leif Holmgård, som ikke har valgt at toaste hestebønnerne, som ellers skulle give en højere nedbrydelighed af proteinet i vommen.

- De nyeste undersøgelser af toastning af hestebønner viser ikke nogen sikker effekt på nedbrydeligheden i vommen, og derfor tror jeg ikke, at køerne vil betale for en toastning, forklarer Kaj Kristensen, så derfor var planen, at bønnerne skulle valses.

Men da hestebønnerne var for grove for valsen, valgte Leif Holmgård i stedet at bruge en slaglemølle til at findele hestebønnerne. Og trods en smule arbejde, er økologen langt fra afskrækket.

Gør det igen
Leif Holmgård har haft en så positiv oplevelse med hestebønnerne, at nogle af markerne i år også dyrkes med hestebønner.

Efter kornhøsten er hestebønnerne efter planen klar til at blive høstet, og skal blandes i foderrationen til de økologiske malkekøer.

Desværre har markerne ikke brudt sig om det våde vejr i år, og er blevet angrebet af chololadeplet, hvilket vil sænke udbyttet, men i Hurup Thy er man dog stadig fortrøstningsfulde.