Pinseskuet i Odense blev en stor succes i det flotte solskinsvejr Klik ovenfor på "Se præmielisterne" og se dyrenes bedømmelser. Se over 500 billeder fra skuet med mulighed for køb - klik her.
Det Fynske Dyrskue blev en stor publikumssucces i det flotte pinsevejr. Med 16.600 gæster på sidstedagen nåede det samlede besøgstal op på 58.200 mod godt 45.000 sidste år, hvor regnvejr prægede skuedagene.
Fredag blev Det Fynske Dyrskue besøgt af 16.200 gæster, mens der lørdag kom ialt 25.400 i løbet af dagen. Af dem løste omkring 600 den billigere billet til lørdag aftens store show i opvisningsringen.
Ved aftenshowet lørdag aften udpegede den kendte modesigner Jim Lyngild fra Kirke Søby henholdsvis Mrs. og Mr. Måneskin blandt skuets modelkøer og de bedste tyre.
Titlen blandt køerne gik til den kendste DRK-ko nr. 1195 fra Jens Bo i Roerslev, der i 2003 blev valgt som Miss Danmark som landets smukkeste malkeko, og som tre gange har været Miss Fyn på Det Fynske Dyrskue. Hos tyrene gik titlen til en imousinetyr fra Ole Nielsen i Ravnebjerg på ikke mindre end 1245 kg.
I det hele taget blev aftenshowet en så stor succes, at dyrskueledelsen overvejer at gøre det til en tilbagevendende begivenhed.
Læs alt om skuet med en masser billeder af topdyr i Landbrug FYN, som udkommer tirsdag den 21. juni.
Men se allerede nu over 500 billeder fra skuet her på hjemmesiden med mulighed for online-køb - klik her