Majs kræver jordtemperatur og startgødning
- Vent med at så majs indtil jordtemperaturen er både høj og stigende. Og husk også, at majs skal kickstartes med startgødning, siger agronom.
Såning i et godt såbed er vigtigere, end man tror, og hvis ikke jordtemperaturen er høj nok fra start – og samtidig stigende – så lad være med at så majs. Et godt såbed ved lav temperatur dur ikke, hvis der bagefter kommer regn og lave temperaturer. Er der udsigt til nedbør, så udsæt såningen.
Sådan lød en af pointerne fra planteavlsagronom i DLG Vendsyssel og Himmerland, Hans Jørgen Hansen, da han forleden holdt indlæg på en temadag om etablering af majs hos JMC, Jysk Maskincenter A/S i Viborg.
- Jo længere tid der går før fremspiring, jo større risiko for at frøet ikke klarer sig. Når frøene først kommer i jorden, skal de bare gro, understreger han.
Små frø har ifølge Hans Jørgen Hansen også stor spireevne.
Pas på med plantetallet
- Der er ikke noget galt med et lille frø. Det skal bare placeres i den rigtige dybde, det vil sige maksimalt fire-fem centimeter, forklarer han.
- Pas også på med at komme for højt op i plantetal. De, der såede 80-85.000 planter sidste år havde højere udbytte end dem, der havde 100.000 planter. Majsplanter kan ikke lide at stå tæt, tilføjer Hans Jørgen Hansen, som mener, at 90.000 frø pr hektar er tilstrækkeligt.
Majs skal også kickstartes med startgødning.
- Startgødning er nødvendig. Hvis planten skal bruge energi på at lede efter fosfor, så er der allerede sagt farvel til toppen af udbyttet, fastslår han.
Jo koldere og jo længere mod nord i Danmark majsdyrkningen foregår, jo vigtigere er det at have fosfor til rådighed.
Kend ukrudtsarterne
Ifølge Hans Jørgen Hansen er rettidig ukrudtssprøjtning også noget, der ude i praksis nogle gange kan gå galt.
- Timing er vigtigt. Måske skal I ud tre gange med splitsprøjtning, siger planteavlsagronomen til de 20 fremmødte landmænd.
- Og I skal være bedre til at kende ukrudtsarterne på et tidligt stadie, tilføjer Hans Jørgen Hansen, som mener, at en majsmark ikke skal gøres ren, men holdes ren for ukrudt.
Under gennemgangen af midler mod problematiske ukrudtsarter pegede han mod et nyt godt produkt, der virker mod en række arter i majsmarker.
Roundup anbefales ikke
- Med Catch har vi fået et vældigt interessant værktøj i kassen. Det er en blanding af Primus og det gamle middel 2,4-D. Den er tilladt i majs med 0,4 liter pr. hektar i stadie 13 til 16, forklarer han.
Men Hans Jørgen Hansen anbefaler en spiltdosis med to gange 0,2 liter senest i stadie 16 for at ramme bedre.
Roundup er ikke noget, der anbefales som en standardløsning.
- Pas på med at bruge Roundup. Der er altid nogen, der kommer for sent. Man skal virkelig køre ud i tide – det vil sige noget før, majsen spirer frem. Sidste år gik det godt mange steder, fordi det var så koldt, og der var en langsom fremspiring, men havde vi haft et normalt forår, hvor tingene kommer hurtigt op, ville det have set anderledes ud, vurderer han.
Majs er følsom
Majs er vildt følsom overfor at skulle konkurrere med ukrudt i juni måned, og der er også behov for at blive bedre til at rydde op i rodukrudt fra forfrugten.
Majsarealet er blevet udvidet kraftigt – fra 20.000 hektar i 1990 til 180.000 hektar i 2010. I samme periode er udbyttet steget fra 5.000 FE pr. hektar i 1987 til 10-15.000 FE pr. hektar. Men det betyder ifølge Hans Jørgen Hansen også, at der benyttes nye arealer, der ikke har været majs på tidligere, og det kan også give nye ukrudtsproblemer.
Hans Jørgen Hansen vurderer, at radrensning måske kan hjælpe.
- Radrensning er et interessant alternativ, men for at være effektivt, skal det forberedes godt. Det forudsætter et jævnt såbed og præcis rækkeafstand, men den største faktor er nok vejret. Det skal helst udføres i en tør periode, siger han og nævner også muligheden for at så en efterafgrøde i forbindelse med radrensningen.
Efter to år med majs, må der gerne komme en anden afgrøde ind.
Sædskifte nummer et
- Et godt sædskifte er nummer et. Det er den bedste metode til at kontrollere ukrudt, sygdomme og skadedyr. Jo flere majs, jo større risiko for nye skadedyr og sygdomme, påpeger han.
Ifølge Hans Jørgen Hansen har svampebekæmpelse i forsøg givet 25 til 50 procent større udbytte. I 2009 år gav 1,5 liter Opera merudbytte på 12-15 hektokilo pr. hektar.
- Optimalt set kræver det, at man kan komme ud med svampemidlet i en højde, hvor afgrøden ikke skades. Men kun få har endnu udstyr til at sprøjte, når majsen er i næsten to meters højde, fortæller han.
Nogle majsavlere fik et chok i 2010. Det var ikke et majsår, vi vil »skrive hjem om«. Vejret var ikke med os, og det var virkeligt svært at komme i land med nok majsvarmeenheder. Mange brugte en sort, der hører hjemme syd for grænsen.
Sådan vurderer planteavlsagronom i DLG, Hans Jørgen Hansen, sidste vækstsæson.
- Det er de meget tidlige sorter, der arealmæssigt har haft tilbagegang i de sidste tre år, der skal bruges, understreger han.
- Majs skal i sidste ende blive til mælk, og derfor skal der vælges sorter, som har en ordentlig kvalitet. Vi skal have kolber, der er fyldt op og ikke ramt af sygdomme, tilføjer han.
Brug afprøvede sorter
Sorter er ifølge Hans Jørgen Hansen noget, man overvejer i efteråret. Men generelt skal sorterne have et par år på bagen, hvor de har vist, hvad de kan.
- Alle nye sorter afprøves i Danmark, fordi der er ekstreme forhold for majs i det nordlige Danmark. Hvis en sort kan klare sig her, kan den gro sig alle steder, forklarer han.
Samtidig bliver klimaet langsomt mildere.
Hans Jørgen Hansen pointerer også, at det er vigtigt at vælge sort efter anvendelse – skal majs bruges til helsæd, modenhed eller biogas – fordi man ikke kan få alle egenskaber i en sort.