- Selv om meget i »Grøn Vækst« er blevet ændret i den rigtige retning det sidste år, er der desværre stadig langt igen til noget, der kan sikre, at vi stadig kan have et konkurrencedygtigt landbrug i Danmark.

- Uanset at der stadig er mange ting, der kan gøres bedre i forhold til natur, biodiversitet og miljø, så må »miljømafiaen« også forstå, at hver gang man strammer en skrue så meget, at en dansk produktion flyttes til udlandet, så forringer man det globale miljø, for ingen kan producere renere end os!

Det sagde Ib W. Jensen, Glamsbjerg, formand for Fyns Familielandbrug og viceformand i Landbrug & Fødevarer, blandt andet i sin beretning på Fyns Familielandbrugs årsmøde i Odense, onsdag den 30. marts.

Gamle data
- Regeringens største fejltrin med Grøn Vækst er, fortsatte Ib Jensen, at man lod miljømafiaen i Miljøministeriet alene udforme hele projektet uden at bruge faglig viden fra hverken DMU, DJF eller landbruget. Jeg har hørt en professor fra Københavns Universitet sige, at miljømafiaen kørte med klatten, uden regeringen blandede sig i det.

- Derved kom Grøn Vækst skidt fra start med mange ting, der var helt ude i hegnet. Langt fra virkelighedens verden i nogle hyggelige kontorer i København er det svært at bevare jordforbindelsen. Grundlaget for Grøn Vækst er i stort omfang gamle måltal fra 70’erne lavet af de hedengangne amter. Ligeledes har man brugt gamle kort, der ikke er opdaterede. Det betyder blandt andet, at man vil have opgravet gamle rørlagte vandløb, hvor der for eksempel i dag er landingsbaner eller byggeri.

Faglig uduelighed
- Ved opgravning af gamle, oftest små, rørlagte vandløb vil man i mange tilfælde få en dårlig arrondering af sine marker - og få kiler med mere spild af gødning og planteværn til skade for både natur, miljø og pengepung. Mon nogen af de kloge hoveder har tænkt på det?

- Nogle steder er der tegnet forkert, hvor vandløbene ligger. Nogle af de vandløbsspærringer, de vil have fjernet, er for længst væk, og mange andre spærringer har de slet ikke registreret. Nogle af vandløbene er i en meget bedre tilstand end det, staten tror. Igen fordi man bruger gamle data.

- Der er alt for mange ubekendte og dårlig faglig viden til at indføre så drastiske tiltag, fastslog Ib Jensen. For eksempel holder man tilsyneladende fast i ålegræsset som måleværktøj for, om vandplanerne virker rigtigt. Hvis man står fast på det, så udstiller man i Miljøministeriet efter min mening sin faglige uduelighed. Ingen kan forklare, hvorfor alle de store planer ikke har hjulpet. Vi mangler for mig at se rigtig meget faglig viden på området. Det er dyrt for det danske samfund med alt for mange hovsaløsninger.

Andre udleder meget mere
- For god ordens skyld, så har Landbrug & Fødevarer ikke deltaget i tilblivelsen af Grøn Vækst, understregede Ib Jensen. Men vi har med faglige argumenter flyttet tingene i en rigtig retning. En af de vigtigste ting er udsættelsen af reduktionen med de 10.000 tons N. Den ville have gjort rigtig ondt. Nu er den på linie med landene omkring os.

- I sammenlignelige lande bruger man mindst dobbelt så meget planteværn som hos os – måske lige bortset fra Sverige, hvor man kun bruger lidt mere. Og hvis vi flytter den danske produktion af oksekød, vil vi næsten fordoble udledningen af CO2 til atmosfæren, idet det »kun« koster 17 kg CO2 at producere et kg oksekød i Danmark mod ca. 28 kg i Brasilien.

Hadefuld naturfredningsforening
- Det er veldokumenteret, at de fleste produktioner i landbruget har betydeligt større miljøbelastning, hvis de bliver flyttet til udlandet. Derfor undrer det mig meget, at Danmarks Naturfredningsforening bringer det ene hadefulde indlæg efter det andet i medierne mod det danske landbrug. Godt nok har de mere end halveret deres medlemstal de sidste 20 år, men det kan måske netop skyldes deres hadefulde angreb på landbruget frem for en konstruktiv og dialogsøgende linie.

- Jeg kunne sagtens se flere områder, hvor vi i samarbejde kunne skabe politisk gehør for flere muligheder for bedre natur og biodiversitet, end vi har i dag. Ikke ved hjælp af straf og pisk, men ved brug af gulerod. Mange landbrug i den lille ende, men også nogle i den store, ville gerne lave natur og biodiversitet. Det skal bare være lige netop så attraktivt, at det kan konkurrere med almindelig planteavl, betonede Ib Jensen.

Ib Jensen indledte sin beretning med at omtale den økonomiske krise, nu i flere år har raset i Danmark og i særdeleshed i landbruget.

- Det er barske tider, hvor vi nu ser, at det ene landbrug efter det andet bliver averteret på tvangsauktion. Jeg tænker på, hvor forfærdeligt det må være for den enkelte landmand og familien nu at skulle ud af ens hjem – ud af ens livsdrøm og starte forfra med noget helt andet.

- Nogle har bare været uheldige med at have startet på et forkert tidspunkt – eller bare haft sort uheld. Dem ville jeg gerne, om der kunne findes løsninger for, sagde Fyns Familielandbrugs formand. Andre har ganske enkelt spændt buen for hårdt, måske rådgivet af en konsulent, der havde store ambitioner på landmandens vegne, og en bank, der bare havde pengekassen på vid gab.

Strukturudvikling – godt eller skidt?
- Vi må konstatere, at de mange mindre og mellemstore landbrug i gennemsnit klarer sig langt bedre i krisen. Derfor er jeg også uenig, når visse landboforeningsledere mener, at det, der skal bringe os ud af krisen, er at få gang i strukturudviklingen. Jeg vil netop hævde, at hvis der ikke havde været så meget fart på strukturudviklingen, så var langt færre kommet så galt af sted.

- Det, der forværre krisen, er, at bankerne nu er røget over i den modsatte grøft og ikke vil låne penge ud til selv nok så sikre projekter. Ja, nogle banker melder endda ud, at de vil afvikle deres engagement med landbrug. Samtidig kan vi nu se i 2010-regnskaberne, at sidste år er gået væsentligt bedre end frygtet.