Flere end 1.000 landbrug nær følsom natur får svært ved at udvikle deres bedrifter på grund af skærpede ammoniakkrav i den ny husdyrlov, vurderer Landbrug og Fødevarer. Eksisterende grænseværdier for lugt er uændrede.
I den nye husdyrlov ændres kravene til ammoniakemission fra merbelastning til totalbelastning.
Den ændring kommer i praksis for mange til at betyde en markant stramning af kravene til ammoniakudledning for bedrifter, der ligger i nærheden af følsom natur - og det får stor betydning for bedrifternes fremtidige udviklingsmuligheder, vurderer Landbrug og Fødevarer.
- Indtil nu har der for ammoniakfølsomme naturtyper, Natura 2000-natur og §7-områder, været et krav til merbelastning. Det vil sige, at der ved udvidelser som udgangspunkt kun blev taget stilling til, om udvidelsen gav en acceptabel merbelastning med ammoniak.
- Det nye er, at det som følge af en række principafgørelser i Miljøklagenævnet nu ændres til et totalbelastningskrav, hvor der stilles krav til den samlede ammoniakbelastning, inklusiv den, som allerede sker fra det eksisterende anlæg, forklarer chefkonsulent Bent Ib Hansen, Videncenter for Svineproduktion, til Effektivt Landbrug.
Udfasning
Han vurderer, at husdyrbrug, som ligger tæt op ad ammoniakfølsom natur, kan få meget svært ved at lave udvidelser eller ændringer og i værste fald med tiden må udfase driften.
- Desværre er der ikke medtaget nogen form for erstatning til de landbrug, der i dag har en fuld lovlig produktion, men desværre er placeret ved natur, som staten nu mener skal beskyttes. Der er kun ejeren til at betale, lyder det fra chefkonsulenten.
Han oplyser samtidig, at de allerede gældende afstandskrav til lugt fortsætter uændret i den nye husdyrlov.
Eksisterende miljøgodkendelse
Også eksisterende miljøgodkendelser vil blive revurderet. Ved første revurdering vil anlægget skulle tilpasse sig det generelle BAT-krav.
Derudover skal kommunerne ifølge Bent Ib Hansen fremover fastlægge en frist for, hvornår total-belastningen på de enkelte anlæg skal være opfyldt. Kommunerne skal altså ind og vurdere staldanlæggets levetid med videre.
- Vi håber på, at der bliver lavet en klar og tydelig vejledning med mulighed for 25-30 års afskrivning, så vi undgår forskellig forvaltning fra kommune til kommune, siger han og vurderer, at 50-60 husdyrbrug vil være i denne situation.
- Vi ved ikke nøjagtigt, hvor mange husdyrbrug som får begrænset deres udviklingsmuligheder, men der er ingen tvivl om, at det er op mod 1.000 bedrifter, og det er både svineproduktioner, mælkeproduktioner, fjerkræproduktioner og minkbrug, som rammes af de nye strammere emissionskrav, siger Bent Ib Hansen.
På teknologisiden er det forsuring og luftrensning, som kan give staldanlægget længere levetid. Alternativet til brug af eksempelvis 100 procent luftrensning er at flytte anlægget i større afstand til den følsomme natur.
- Men fokus er at gøre teknologierne billigere. Næste skridt er, at vi er ved at teste en metode, hvor udsugningsluften suges ud under spalterne. Det ser ud til at være mere omkostningseffektivt, siger han.
Kommunerne
Der bliver også strammet op overfor kommunernes forvaltningspraksis med den nye husdyrlov.
- Eksempelvis er der nu klare retningslinier for, hvornår og under hvilke forudsætninger, en kommune kan udpege et § 3-areal eller skov som ammoniakfølsomt, forklarer konsulenten.
Tilfredshed med lov
Lindhart B. Nielsen, formand for Landbrug og Fødevarer, Svineproduktion, er i store træk tilfreds med den nye lov trods de nye stramninger. Han fremhæver blandt andet, at det lykkedes at komme igennem med anmeldeordningen.
- I hele forløbet frem til vedtagelse af den nye husdyrlov har Landbrug og Fødevarers hovedfokus været dels, at ammoniakkravet ikke blev skærpet mere end nødvendigt, dels at få langt mere klarhed ind i loven. Det er lykkedes på flere punkter. Nu er det eksempelvis præciseret, at en kommune i sin administration ikke kan gå længere ned end et kilo kvælstof i merbelastning til § 3-natur og skove, fremhæver Lindhart B. Nielsen
- Vi forventer helt klart, at vi i fremtiden bliver reguleret på vores udledninger til omgivelserne og ikke på størrelsen af vores produktion. Det er sådan, man gør hos industrien og i EU, slutter formanden.