Læser man en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening fra i sidste uge, så efterlader det ikke læseren i tvivl om, at det var først da de i efteråret tog kontakt til Miljøstyrelsen - og siden politikerne i Folketingets miljøudvalg - at der kom fart på arbejdet med at få fritaget økologerne fra de nedfældningskrav af gylle på græsmarker, som de ellers ville være blevet ramt af.

Hvis kravet var blevet fastholdt, ville det betyde, at økologerne skulle gøre skade på deres kløvergræsmarker, som er hele omdrejningspunktet i et økologisk sædskifte.

Og da Økologisk Landsforenings formand Evald Vestergaard i torsdags i Effektivt Landbrug kritiserede dele af landbrugets systemer for ikke at have reageret på de nye regler, før Økologisk Landsforening havde taget kontakt til Miljøstyrelsen, så provokerer det hos Landbrug & Fødevarer.

Plante- og energipolitisk chef i Landbrug & Fødevarer, Søren Korsholm, fortæller nemlig, at man herfra længe har været bevidst om problemstillingen ved nedfældningskravet af gylle på græsmarker. Han fortæller også, at man siden i sommer har arbejdet intensivt på at få både økologer og konventionelle landmænd fritaget for gyllenedfældningskravet på græsmarker.

- Det kan godt være, at Evald (Vestergaard.red) ikke ved det, men vi har faktisk arbejdet sammen med Økologisk Landsforening omkring det her. Det er jo Landbrug & Fødevarer ved Videncentret for Landbrug, Planteproduktion, der har skaffet det faglige grundlag, som nu i første omgang har skabt muligheden for, at økologerne har fået en undtagelse. En undtagelse vi i øvrigt er rigtig glade for, siger Søren Korsholm, der også fortæller, at økologerne i Landbrug & Fødevarer samt Dansk Kvæg længe har arbejdet på sagen.

Et kæmpe problem
Han fortæller, at nedfældning af gylle på en fodergræsmark gør stor skade. Det er uanset, om det er hos en økolog eller en konventionel landmand.

- Det er et kæmpe problem, og vi arbejder selvfølgelig videre på, at alle får en form for dispensation for kravet, indtil kapaciteten af alternativerne til nedfældning af gylle, som for eksempel slangeudlægning med syre, er ordentligt til stede, siger Søren Korsholm.

Han fortæller, at som det ser ud i dag, er det på kun under 10 procent af fodergræsmarkerne, hvor der er kapacitet til at køre ud med alternativerne til at gyllenedfælde.

- Og det er jo selvfølgelig helt uholdbart, lyder det.

Vi arbejder videre
Søren Korsholm er af den overbevisning, at når først man i Miljøministeriet får øjnene op for, at der ikke er den kapacitet til stede endnu til at benytte de alternative metoder til gyllenedfældning, så bliver der fundet en fornuftig løsning på problemet.

- Det er en politisk beslutning lige nu. Men det plejer at være sådan, at når man laver nogle nye krav, så skal det også være nogle krav, der rent faktisk er mulighed for at leve op til. Sådan er det ikke i øjeblikket, siger Søren Korsholm.

Økologer er blevet undtaget fra kravet om gyllenedfældning indtil 1. maj og/eller 1. slæt i de næste fire år.