Skal man tro Venstres tidligere europaparlamentariker Niels Busk, er der ingen grund til at tro, at EU-Kommissionen kommer efter Danmark, fordi miljøminister Karen Ellemann (V) har besluttet at udsætte 10.000 ton kvælstofreduktion til 2027.

- Danmark får ikke nogen som helst sag, fordi der er tale om, at medlemslandene fra starten selv kunne bestemme i hvilken rækkefølge, man ville implementere de nye vandplaner, siger Niels Busk, der sad i parlamentet i Bruxelles fra 1999-2009, indtil han valgte ikke at genopstille.

I alle årene var han med i landbrugsudvalget, og i den sidste valgperiode var han ordfører for den liberale gruppe i udvalget. I dag laver han en del konsulentarbejde inden for EU, og befandt sig også netop i Europaparlamentet, da Effektivt Landbrug i går fangede ham for sit syn på sagen, hvor det fra flere sider har lydt, at Danmark stensikkert får en EU-sag på halsen, da man har valgt at udsætte de resterende 10.000 ton kvælstof til 2027.

Dette lyder blandt andet fra oppositionen i Folketinget og Danmarks Naturfredningsforening.

- Der var jo som alle ved en periode fra 2015 til 2027, hvor landene kunne implementere planere. Så hvis Danmark får en sag, så skulle Tyskland og Holland jo også have en sag på halsen. Det holder overhovedet ikke en meter, det som nogle postulerer, siger Niels Busk.

Nationale planer
Han beder om, at man husker på, at de 30.000 ton, 19.000 ton, 9.000 ton - eller hvad tallet nu har været for målet af kvælstofreduktionen - ikke er noget, som er besluttet i Bruxelles.

- Det er en isoleret dansk beslutning. De planer, man har i de enkelte medlemslande, er nationale planer. Det er ret vigtigt at forstå. Ingen fra EU har »stanget« nogle tal ud til Danmark, nogle andre tal ud til Tyskland og nogle tredje tal til Holland og sagt, det skal I reducere med. Sådan hænger det ikke sammen, siger Niels Busk.

Sket meget siden 2000
Niels Busk noterer sig i øvrigt også, at i 2000, da han selv var med til at stemme om EU's vandrammedirektiv som parlamentariker, der var den danske opfattelse, at de tre danske vandmiljøplaner, hvoraf den sidste blev vedtaget af Folketinget i 2004, alle var så langt foran, at man egentlig ikke nødvendigvis behøvede at foretage sig mere end blot at vente på, at de blev gennemført, og man kunne se effekten af dem.

Han mener, at flere politikere så derefter har glemt, som det ofte er tilfældet med miljølove, at der altid går en rum tid, før man ser resultaterne af de love, man har besluttet.

- Miljøet har været en politisk legeplads og kastebold siden 2000, siger Niels Busk.

Han mener, at der ikke er tvivl om, at debatten der kører på den hjemlige politiske scene vedrørende udsættelse af miljømål og trusler om EU-sag er ren valgkamp.

- I dansk politik handler det om at tælle til 90, og det er lige præcis det, som alt det her handler om, siger han.