De fynske svineproducenter står med store udfordringer i 2011. 2010 skulle have været året, hvor økonomien efter en række kriseår i svinebranchen vendte, men sådan gik det ikke, selv om indtjeningen tegnede lovende i begyndelsen af året.

- Første halvår 2010 så ganske fornuftigt ud, men i tredje kvartal begyndte det at gå ned ad bakke, og i fjerde kvartal fossede pengene ud af svineproducenternes kasse, fortæller driftsøkonomikonsulent Søren Bjerring Bækholm, Centrovice, som tilføjer, at det først og fremmest er de stigende foderpriser, som har banket bunden ud af svineproducenternes økonomi.

- Den store udfordring for svineproducenterne i 2011 bliver at skaffe den nødvendige likviditet. Det bliver en kæmpe opgave, fordi vi står med en finansiel sektor, som er blevet meget tilbageholdne med at give ekstra likviditet til landbruget. Og det gælder alle landmænd. Det er den hårde linje hele vejen rundt. Vi må lave individuelle aftaler i næsten hver eneste sag, oplyser Søren Bækholm.

Pessimismen breder sig
Den negative udvikling vender ikke i 2011. Tværtimod. 2011 bliver økonomisk et endnu barskere år end 2010 for de fynske svineproducenter, og det har ifølge Søren Bækholm fået mange landmænd til alvorligt at overveje deres fremtid i svinebranchen.

- Det er nyt, understreger konsulenten. Landmænd er kendt for deres ukuelige optimisme og positive livssyn, men nu siger mange, at de efter en årrække med negativ indtjening ikke længere har lyst til at være en del af branchen.

- Vi har også kendskab til unge svineproducenter, som ikke er kørt helt i sænk økonomisk, men som med de udsigter og det pres, der i øjeblikket er på branchen, ønsker at skifte erhverv. Det er ikke kun, fordi de ikke kan låne penge til at køre videre for, men de kan simpelthen ikke længere se en fremtid i svinebranchen, siger Søren Bækholm, som understreger, at svineproducenterne går nogle svære år i møde.

- Jeg forventer en positiv indtjening i 2012, men det vil ikke løse op for den finansielle knude. Så snart der kommer nogle penge i kassen, vil kreditorerne forlange, at landmændene afvikler noget gæld, og det vil præge udviklingen en række år frem i tiden, forudser driftsøkonomikonsulenten.

Mælkeproducenterne, der traditionelt har haft en stabil indtjening om end på et lavt niveau, fik en brat opvågning i 2009, som blev et regulært katastrofeår med et gennemsnitligt underskud på 1 million kroner pr. bedrift.

- I 2010 havner vi på et bundlinjeresultat omkring nul, vurderer driftsøkonomikonsulent Jens Norup, Centrovice, som tilføjer, at katastrofeåret 2009 fortsat kaster mørke skygger over fynsk kvægbrug i form af en række tvangsauktioner.

- En del mælkeproducenter måtte desværre afvikle produktionen i 2010, og det sker fortsat her i starten af 2011. Udviklingen har betydet et markant fald i jordpriserne, der i nogle tilfælde er faldet til det halve. Det betyder, at 70-75 procent af vores produktionslandbrug i dag er teknisk insolvente, fortæller Jens Norup.

Spirende optimisme
Alligevel er der spirende optimisme i kvægbruget. Mælkeprisen steg næsten 50 øre i 2010, og det giver ifølge Jens Norup en ekstra indtjening pr. ko på 4.000 kroner. Med 200 køer i stalden giver det en merindtjening på 800.000 kroner på årsbasis.

- Indtjeningen er stadigvæk ikke tilfredsstillende, men med 800.000 kroner mere i kassen hjælper trods alt på det minus på 1 million, som den gennemsnitlige mælkeproducent måtte notere i 2009, påpeger Jens Norup.

Investeringsniveauet i kvægbruget vil dog fortsat være lavt i de kommende år.

- Investeringsniveauet er aktuelt nærmest ikke eksisterende. Der bliver kun lavet de mest nødtørftige vedligeholdelsesopgaver ude på bedrifterne. Det handler simpelthen om at optimere den produktion, man har, og holde tingene kørende, siger konsulenten, som vurderer, at der vil gå mellem fem og otte år, før det for alvor går fremad igen i kvægbruget.

De høje kornpriser betyder, at planteavlerne kan se frem til et økonomisk godt år i 2011.

- Planteavlerne har alle muligheder for at lave et godt resultat i år. Gødningen og udsæden er blevet dyrere, men de øvrige parametre ser fornuftige ud samtidig med, at ejendomsskatterne falder og renten fortsat er lav, påpeger driftsøkonomikonsulent Søren Bækholm.

De fleste planteavlere kommer også fornuftigt ud af 2010. Dog ikke alle.

- Dem, der har haft mulighed for at håndtere og opbevare deres korn på bedriften, kommer godt ud af 2010, mens dem, der måtte sælge deres korn til foderstoffen i høst, har betalt store omkostninger til tørring, og det har naturligvis påvirket resultatet negativt, siger Søren Bækholm.