Efter et par svære år fra rekord høj mælkepris i 2008 til historisk lave priser i 2009 har stigninger i mælkeafregningen igen ført til et acceptabelt niveau på de nuværende omkring 2,55 kroner kiloet.

- Regnskabsresultater fra 2009 er derfor som ventet kedelig læsning. Men heldigvis er der udsigt til markante forbedringer i indtjeningen i 2010, og også i 2011, påpegede formanden for Fynsk Kvæg, Lars Iversen, da han i onsdag berettede om de aktuelle forhold og ikke mindst fremtiden for kvægbruget ved Fynsk Kvægs årsmøde i Vissenbjerg.

Bedst er det gået for de »mindre« besætninger på 80-160 køer i 2010. De mindre bedrifter forventes at få et driftsresultat på næsten 100.000 kroner og lidt over det dobbelte i 2011. For de større er det et negativt driftsresultat på 200.000 kroner i 2010. I 2011 forventes til gengæld et positivt driftsresultat på 100.000 kroner.

Økonomisk sikring
- Prognosen viser således, at der er et meget stort behov for at forbedre indtjeningen på disse bedrifter, påpegede den fynske kvægformand og oplyste, at der især for den bedste tredjedel af besætninger viser sig pæne indtjeningsniveauer fra 2010 og frem efter, uanset om bedrifterne tilhører den store eller lille størrelsesgruppe.

- Det vidner om, at der er bedrifter med sund og robust økonomi, som vil have muligheden for at udvikle fremafrettet. Men det kræver, at man har muligheden for at agere i den nuværende finansielle situation, hvor flertallet af bedrifterne er mere eller mindre fastlåste. Og det er denne gruppe, som de øvrige bedrifter skal lære af, når resultaterne skal forbedres, understregede Lars Iversen.

- I fremtiden bliver vi nødt til at stille større krav til økonomisk sikring af vores bedrifter. Vi er blevet fanget i en uheldig situation. Den meget kraftige gearing i produktionen på et svagt kapitalgrundlag har været gangbart, men det er den ikke mere, når dansk landbrug skal konkurrere på et frit verdensmarked med store prisudsving.

Kvoterne forsvinder
Mælkekvotesystemet ophører med at eksistere om fire år, og herefter er det ikke den politiske begrænsning, der bestemmer producenternes overordnede produktionsvilkår. Det er mejerierne, slog kvægformanden fast i sin beretning.

- Den seneste udvikling på kvotebørsen kan give det indtryk, at mange mælkeproducenter ikke tror på, at kvoten helt mister sin værdi i 2015. Denne usikkerhed kan være en del af forklaringen på, hvorfor prisen på den seneste kvotebørs blev over tre kroner, trods den meget korte afskrivningsperiode frem til 2015.

- Jeg skal naturligvis ikke afgøre, hvad den enkelte mælkeproducent vil betale for mælkekvote, men vil opfordre til at regne det godt igennem inden køb. Der er trods alt kun fire år til at afskrive et eventuelt køb, påpegede Lars Iversen.

Han mindede dog om, at Arla Foods har lovet at aftage den ekstra mælk, som måtte komme fra 2015, når mælkekvoterne forsvinder, også uden ændringer i det eksisterende afregningssystem.

- Denne udmelding er helt i tråd med Arlas vækststrategi, og vækst i Arla Foods bør vel også rumme muligheden for vækst hos andelshaverne, mener Lars Iversen.

Rammevilkårene
Han pegede også i sin beretning på de politiske rammevilkår som et vigtigt element for dansk kvægbrugs fremtidige konkurrencevilkår.

- En konkurrencedygtig mælke- og kødproduktion bidrager til vækst og velfærd i det danske samfund. I alt er cirka 54.000 beskæftigede i og omkring mælkesektoren i Danmark, hvilket giver en bruttoomsætning på 51 milliarder kroner og eksportindtægter på 13 milliarder kroner og et skattegrundlag på 12 milliarder kroner.

Globaliseringen og produktion i et marked med svingende priser gør det mere nødvendigt end nogensinde at lempe kvægbrugets rammevilkår. Samlet set er der behov for en afbalanceret politisk regulering af kvægbruget i Danmark, således at konkurrenceevnen som minimum bevares. Kun derved kan vi sikre en alsidig natur og et godt vandmiljø i følgeskab med et konkurrencedygtigt erhverv, lød det fra Lars Iversen, som efterlyste klare politiske signaler.

- Hvor vil politikerne hen med dansk landbrug og kvægbruget. Skal vi fortsat være en vigtig del af den eksport, som har så stor en betydning for Danmark og dansk økonomi, spurgte han.

- Politikerne må indse, at man ikke på den ene side kan indføre en masse nye love, som går ud over konkurrenceevnen, uden at man på den anden side giver erhvervet bedre rammevilkår, sagde han og frygtede, at de nye vand- og naturplaner vil ramme kvægbruget specielt hårdt, da mange kvægbrug netop er placeret i områder, hvor det er naturligt at dyrke grovfoder som græs og majs.