Færre fra tredjelande i dansk landbrug

Landmændene ansætter markant færre praktikanter og almindelige lønmodtagere fra Ukraine og andre lande uden for EU/EØS. Antallet af ansøgninger herfra falder generelt.

Antallet af praktikanter fra tredjelande i dansk landbrug falder markant. Man havde forventet 3.000 ansøgninger i 2010, men har medio november kun modtaget knap 1.300, oplyser Jens Poulsen, underdirektør i organisationen GLS-A, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere.

Mulige forklaringer kan ifølge Jens Poulsen være, at landbrugserhvervet generelt er begyndt at efterspørge mindre arbejdskraft som følge af den økonomiske krise. En anden forklaring kan være, at det er blevet mere attraktivt at ansætte danske elever på grund af et tilskudsbeløb, der i 2010 udgør 50.000 kroner og til næste år 70.000 kroner.

Jens Poulsen tror ikke på, at landmændene i større stil udskifter praktikanterne fra lande udenfor EU/EØS med praktikanter fra EU-/EØS-lande.

- Vi har ikke tal på det, men det er ikke mit umiddelbare indtryk, siger underdirektøren.

Ukraine er fortsat det land, der kommer markant flest ansøgninger fra. Borgere fra de nye EU-lande er slet ikke med i statistikken, fordi de ikke skal søge arbejds- og opholdstilladelse.

Ikke kun praktikanter
Det er ikke kun antallet af tredjelands-praktikanter, der falder. De danske landmænd ansætter også færre tredjelands-borgere i almindelige stillinger. Det skyldes, at antallet af ansøgninger til almindelige lønmodtagerstillinger er faldet, og antallet af afslag fra Udlændingeservice er steget relativt set.

At antallet af afslag er steget, skyldes, at de regionale beskæftigelsesregioner indstiller til Udlændingeservice, at stillingerne ofte kan besættes af folk i nærområdet. Derefter giver Udlændingeservice i mange tilfælde afslag.

- Region Midtjylland siger stadig ja i de fleste tilfælde, mens Nordjylland og Syddanmark overvejende siger nej. Ved driftsledere skal der ikke spørges i regionerne. Her påser Udlændingeservice selv, at løn og ansættelsesvilkår er sammenlignelige med vilkårene for dansk arbejdskraft, oplyser Jens Poulsen.

Fra 1. august 2010 er der sket en skærpelse i udlændingelovgivningen. Hvis udlændingen søger på et ulovligt opholdsgrundlag eller for sent, giver Udlændingeservice afslag.

Har udlændingen for eksempel lov til at være her visumfrit i 90 dage, gives der afslag, hvis han søger den 91. dag. Det samme gælder, hvis han søger efter, at der er meddelt en udrejsefrist.

Udlændingeservice er meget lidt tilbøjelig til at acceptere ansøgninger, hvor der først er givet afslag på et medhjælperjob, hvorefter samme person tilbydes et driftslederjob.

Mange af ansøgningerne bliver grundigt tjekket. Udlændingeservice har således bedt ambassaden i Kiev om at undersøge 199 ansøgninger. Der var fejl i uddannelsespapirerne i 12 sager.

Ambassaden udtager selvstændigt hver 25. ansøgning. 61 ansøgninger er tjekket med fejl i 7.

Udlændingeservice har svært ved at overholde servicemålet om højst 60 dages sagsbehandlingstid. Dette skyldes au-pair-ansøgninger, der er kommet til at fylde meget.

Læs også