Landmænd på Sydfyn går en vanskelig tid i møde, hvis vandplanerne realiseres i den nuværende form. Det konstaterede formanden for Dansk Planteproduktion, Torben Hansen, i sidste uge på et debatmøde i landboforeningen Centrovice om planteproduktion i Danmark.

- Sydfyn bliver ramt meget hårdt, og det vil få nogle drastiske konsekvenser for landbrugsproduktionen. De sydfynske landmænd skal ifølge planen reducere kvælstofbidraget fra landbrugsjorden med 60 procent. Hvis det bliver gennemført, vil det få nogle voldsomme konsekvenser for den måde, landmændene i området kan dyrke jorden på, sagde Torben Hansen.

Det vil også få nogle samfundsmæssige konsekvenser. Det viser beregninger, som Landbrug & Fødevarer har lavet for Limfjordsområdet. Hvis vandplanerne realiseres i den nuværende form, vil det koste cirka 5000 arbejdspladser i Limfjordsområdet, som er Danmarks største vandområde. Primærproduktionen vil miste 2000 arbejdspladser, og følgeindustrien – mejerier, slagterier og håndværk – vil ifølge beregningerne miste 3.300 arbejdspladser.

Krav om flere efterafgrøder
Fynske landmænd vil også blive ramt af kravet på landsplan om yderligere 140.000 hektar med efterafgrøder.

- I det fynske område er der krav om yderligere efterafgrøder på 15-20 procent oveni de 14 procent, som husdyrejendommene har i forvejen. Så efterafgrødekravet vil i nogle områder komme op i 30’erne, og landmændene kan blive ramt meget forskelligt, fordi der vil være utrolig stor forskel på, hvor man bor, sagde Torben Hansen, som også kom ind på det spørgsmålstegn, der på det seneste er sat ved ålegræsset som indikator for miljøtilstanden.

- Parallellen mellem kvælstofkoncentrationen og ålegræssets udbredelse er fejlvurderet. Der er masser af andre faktorer, som påvirker miljøtilstanden i de danske fjorde, blandt andet saltkoncentrationen og klimaændringer. Hvis vi bare får et lidt varmere klima i Danmark, så kan ålegræsset slet ikke gro, og så er det ikke særlig smart at bruge det som måleværktøj, sagde Torben Hansen.

Danmark er gået hårdt til værks
Formanden for planteavlerne nævnte også, at fjordene også slås med »gamle skader« i form af ophobet fosfor fra byerne og industrien. Desuden påvirker fiskeri, muslingeskrab og fjernelse af stenrev også miljøtilstanden i fjordene.

- Grøn Vækst, konstaterede Torben Hansen, kaster alle byrderne over på landbrugsproduktionen. Der er foretaget alt for få økonomiske beregninger over de økonomiske konsekvenser for landbruget, og der er heller ikke set på, hvad andre lande i EU gør. Der er ingen andre lande, hvor man er gået så detaljeret til værks som i Danmark i forbindelse med Grøn Vækst og vandplanerne, sagde Torben Hansen.