Anstrengt økonomi

- Det er svært for landbruget at planlægge længere frem lige nu, siger driftsøkonomikonsulent Rasmus Rasmussen fra sit kontor i LandboMidtØsts nye indbydende domicil i Søften.

Udsigten fra kontoret på tredje sal er flot, og horisonten stor. Anderledes med den generelle situation i landbruget. Her er det vigtigt at kigge på det nære og for en stund glemme de vide horisonter.

- Det er daglig drift, det gælder nu, understreger konsulenten og fortæller om sunde projekter, der vil udvikle og fremtidssikre bedrifterne, men som ikke kan finde finansiering.

- Pengeinstitutterne kigger på likviditeten og på driften lige nu. Hvis noget skal finansieres, skal det kunne ses på bundlinjen meget hurtigt. Og helst skal landmanden selv kunne være med til at finansiere projektet, fortæller konsulenten og understreger, at der bliver set meget på bundlinjen.

Hvis der skal finansieres til likviditeten, er mulighederne ikke mange.

Og dog er der mange i dag, der skal have støtte for at klare likviditeten. Med et slag på tasken forudser konsulenten, at 50 procent af landmændene afslutter året i år uden behov for yderligere finansiering af likviditeten.

- Og når vi ser positivt på det, er de fleste banker indstillet på at hjælpe her, er konsulentens erfaring.

Det gælder specielt, hvis der samtidig ligger en handlingsplan for at få bragt balance i tingene.

Ud i hjørnerne
- Det er en sund øvelse at optimere fuldt ud på den eksisterende bedrift. Det er den øvelse, der er nødvendig nu. Det er nødvendigt, at udnytte det nuværende produktionsapparat 100 procent og komme ud i alle hjørner i sit eftersyn, understreger Rasmus Rasmussen.

At optimere produktionsapparatet fuldt ud er et langt, sejt træk i bedriften, men det er det, der skal til, hvis vi fremadrettet skal have en sund økonomi i landbruget, understreger Rasmus Rasmussen.

Og det er det, fordi det er den eneste måde at overbevise kreditgiverne om, at man er kreditværdig og dermed kan låne til mere fremtids rettede projekter.

- Hvis man først afleverer et godt regnskab og så et godt budget, er man på rette vej, mener han og tilføjer, at det er også vejen til lavere rente.

Derfor lyder rådet: Fokuser på den del af driften, hvor pengene tjenes. Det kan ikke nytte, man bliver ved at høste selv, selvom det er dejligt, hvis det er i stalden, pengene tjenes og den bliver forsømt i en høstperiode. Og måske er det heller ikke nødvendigt at skifte traktoren så ofte som tidligere gjort.

Overblikket
Det er vigtigt at få skabt sig et fuldstændigt overblik over sin bedrift. Det gøres blandt andet igennem budgetlægningsfasen. Der er overordnet set to måder at forbedre bedriften på: Spar på udgifterne eller øg indtægterne.

- Hvis det gælder om at øge indtægterne på kort sigt, er de fleste pengeinstitutter også med, når det gælder mindre investeringer, mener Rasmus Rasmussen.

Men afkastet på kort sigt skal stå mål med investeringen.

Konsulenten medgiver, at landmændene har været gode til at øge produktiviteten.

- Men omkostningerne er rendt fra os, tilføjer han.

- Det nytter jo ikke noget, at mælkemængden stiger fra 9.000 til 10.000 kilo eller antallet af grise pr. årsso stiger fra 26 til 30, hvis omkostningerne til disse tiltag overstiger de øgede indtægter.

Her har hele landbruget nok fokuseret meget på produktionsresultaterne i stalden og glemt lidt om bundlinjen, mener han.

- Vi har måske afholdt nogle udgifter, der kunne hæve produktiviteten, som ikke gav bedre eller endog negativ konsolidering på bundlinjen, funderer driftsøkonomikonsulenten og tilføjer:

- Hvis en produktivitetsstigning ikke kan ses på bundlinjen, er det bedre at fokusere på at spare på omkostningerne end at øge produktiviteten.

Konsulenten har flere forslag:

I stedet for at fokusere på den samlede mælkemængde og dermed køb af kvote, kunne det måske være bedre at fokusere på, hvordan man producerer et kilo mælk billigst muligt. Det kunne være at øge ydelsen og nedbringe antallet af køer. Eller at sænke den samlede ydelse ved anvendelse af billigere foder. Eller at gå fra tre til to daglige malkninger. Og for svinebesætningerne kan majs i markplanen være medvirkende til at skaffe billigere foder.

- Her kan der ikke gives generelle råd. Det afhænger helt af den enkelte bedrift, understreger Rasmus Rasmussen og tilføjer, at det hjælper at tænke utraditionelt og slagte nogle hellige køer i en stram økonomisk situation.

- Måske er det i den nuværende situation nødvendigt at sælge sommerhuset, selvom det betyder meget. Eller det kan være nødvendigt, at den hjemmearbejdende husmor vender blikket mod arbejdsmarkedet, og det kan ofte være en fordel at sænke privatforbruget noget, tilføjer han.

For også viljen til at medvirke ser bankerne på.

Når der skal ses på den samlede bedrift, er Rasmus Rasmussen fuld af lovord over det nye rådgivningshus i Søften.

- Her er vi tæt på hinanden. Der er altid nogen at sparre med, når vi for eksempel skal give råd om udgiften til grovfoder, er det godt at have en grovfoder- og en kvægkonsulent ved sin side.

Fremtiden
Konsulenten mener bestemt, der er en fremtid for landbruget.

- De som evner at udnytte deres produktionsapparat, så de kan lave et likviditetsoverskud i et normalt år, de skal nok få lov at være en del af landbruget fremover. Og når de har bevist det, skal de nok få lov at ekspandere, forudser driftsøkonomikonsulenten.

Men i år og næste år er ikke noget normalt år, understreger han. Men det er på grund af den lave rente. Den anbefaler konsulenten at holde fast ved.

- Den generelle anbefaling i LandboMidtØst er, at man lægger sig med variabel rente, siger han og tilføjer:

- Det råd kommer til at gælde nogle år endnu. Men det beror selvfølgelig også på en individuel vurdering, da der er mange forhold der skal tages i betragtning, når man vælger om renten skal være variabel eller fast.

Næste år ser lidt lysere ud for mælkeproducenterne end for svineproducenterne, mener han, og det skyldes foderpriserne. Her har kvægproducenterne mere mulighed for at spare gennem selvforsyning.

- Det er vores erfaring at ved at gå tæt på produktionen og omkostningerne, er der rigtig mange optimeringsmuligheder, understreger konsulenten.