Smart sprøjte-IT sparer på kemikalierne

- Kører jeg på en mark på 20 hektar med mange kiler, vil jeg tro, at jeg sparer sprøjtemiddel svarende til mellem én og halvanden hektar, vurderer Jakob Boyschau, mens han styrer sin traktor påspændt en Amazone US 1801 marksprøjte med 28 meter sprøjtebom over testmarken.

Jakob Boyschau og otte kolleger fremviste i går hver deres samling sprøjtegrej og en enkelt radrenser på en del af svineproducent Jørn Andersens arealer ved Høgslundvej ved Tønder. Demonstrationen var arrangeret af landboforeningen LHN, fordi denne for et halvt år siden hjalp de ni landmænd med at hente puljemidler til en værdi af knap fem millioner kroner hjem til en del af finansieringen af netop de kemikaliebesparende sprøjteløsninger og radrenseren. Pengene kommer fra »Fødevareministeriets pulje vedr. miljøforbedrende investeringer i landbruget«.

Ikke nemt at se
Jakob Boyschau er planteavler og ejer selv 23 hektar jord, men han kører også for sin mælkeproducent-nabo ved Møgeltønder, som i alt har 180 hektar med majs og en smule hvede at passe.

- Tidligere havde jeg en computer i traktoren, som var manuel, og det betød, at jeg selv skulle holde øje med, hvor jeg havde sprøjtet, hvilket jo ikke er helt nemt at se, siger Jakob Boyschau, der foruden at passe sit eget landbrug, arbejder hos Jejsing Maskinstation.

Hans nye og mere miljøvenlige sprøjte har flere detaljer, som medvirker til reduktion af kemikalieforbruget. Der er GPS'en i førerhuset, som til at begynde med kræver lidt mere forarbejde, inden selve sprøjtningen påbegyndes. Man skal nemlig i ud i sine marker og lave markkort og ved selvsyn tjekke, hvor der er ekstra meget ukrudt eller særligt følsomme arealer. Men når først, alt dette er plottet ind i GPS'en, husker den det også til senere brug. 

GPS og censorer samtaler
Sprøjtebommen er forsynet med sensorer, der registrerer afstanden mellem dyser og afgrøden, der som bekendt skal være mellem 50 og 60 centimeter. Hvis traktoren kører i kuperet terræn, aktiverer sensorerne sprøjtebommen, som automatisk tilpasser sig afstanden.

Sensorerne kommunikerer også med GPS-systemet: Bommene er delt ind i ni sektioner og hvis bommen under sprøjtearbejdet rækker ind over et areal, som allerede er blevet sprøjtet, lukker sektionen automatisk for de dyser, som rækker for langt, mens dyserne i de øvrige sektioner fortsætter sprøjtningen. Jo flere sektioner, bommene er inddelt i, jo mere præcis kan sprøjtereguleringen med GPS gøres.

Ved at køre med GPS-styrede sprøjter regner de ni landmænd med at kunne spare mellem 10 og 15 procent af deres årlige forbrug af sprøjtemidler. Om det bliver resultatet, ved vi efter årsskiftet, når årsopgørelserne er lavet.