Vandplanerne foreligger endnu kun i udkast. Og de er stadig til politisk debat. Alligevel er det aftalt mellem Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening, at kommunerne skal starte på at gennemføre en del af vandplanerne. Det betyder, at kommunerne er gået i gang med forundersøgelser til at etablere vådområder.

Blot i oplandet til Limfjorden skal der efter planen etableres omkring 3.600 hektar vådområder, som skal fjerne 415 tons kvælstof. Det er en tredjedel af hele landets indsats.

På et vådområde står blank vand i perioder af året. Det vil sige, at det får alvorlige konsekvenser for dyrkningen af jorden. Til de udpegede arealer skal være et betydeligt landbrugsopland, så der er kvælstof at fjerne. Og det er samtidig klart, at sårbar natur ikke må inddrages til disse vådområder.

Frustrationer
17 kommuner omkring Limfjorden har et samarbejde omkring vandplanerne i Limfjordsrådet. Kommunerne har fået tilladelse til at starte forundersøgelser 15 steder, af både teknisk og undersøgende karakter. Dertil kommer en undersøgelse af de berørte ejendomme og ejernes holdninger til vådområder.

- Disse forundersøgelser skal foregå i dialog med lodsejerne, derfor har vi sendt brev ud til dem, forklarer Charlotte Rønn, Limfjordsrådet. Men brevene har afstedkommet mange spørgsmål. Derfor indkaldte LandboNord til møde med lodsejere og kommunerne. Staten, repræsenteret ved Miljøcentret i Aalborg, blev også inviteret, men ville ikke møde op.

På mødet var repræsentanter fra Brønderslev og Jammerbugt Kommune samt fra Limfjordsrådet og mange landmænd mødt op på trods af det fine høstvejr.

Frustrationerne var store mødet igennem på begge sider af bordet. Hos landmændene, fordi de ikke kunne få klar besked om, hvad der skal ske. Hos kommunerne, fordi de ikke kan give klar besked før de forundersøgelser, der lige er gået i gang, er afsluttede, og fordi erstatningsspørgsmålet er overladt til staten - der ikke var der.

Lederen af Limfjordsrådet Michael Dam understregede dog, at man regnede med, at 93 procent af sagerne bliver afgjort uden ekspropriation.

Mange spørgsmål
Som Asger Nielsen fra Brønderslev Kommune påpegede overfor landmændene:

- Vi ved først, hvad der skal ske efter forundersøgelserne, og I lodsejere skal inddrages i forundersøgelserne.

Spørgsmålene var mange. Hvor meget jord skal inddrages, hvilke restriktioner bliver der, og hvordan kan man stoppe vandet lige præcis der, hvor man ikke ønsker vådområder længere. Hvad skal der ske opstrøms med jorden, når vandstanden skal hæves længere nede i vandløbet?

Forslag om at sætte sluser og diger op, så vandet kan styres, blev afvist, fordi det er et projekt for våde områder - ikke for tekniske løsninger.

- Som bønder forbeholder vi os retten til, at vandet kan komme væk. Og vi må fastholde, at der ikke må ske noget andre steder. I er nødt til at se på hele sammenhænge, sagde Per Pedersen, Øster Brønderslev.

Og mange påpegede, at allerede som det er i dag, er vand et problem. Hvis vandstanden bliver hævet yderligere, giver det endnu større problemer.

Kom med spørgsmål
Asger Nielsen opfordrede landmændene til at spille ind med alle deres spørgsmål tidligt i forundersøgelsesfasen, så spørgsmålene kan indgå i de undersøgelser, der skal pågå fra nu og indtil engang i november.

- Det er vigtigt, at I fortæller, hvordan I ser på situationen og på jeres jord. Vi siger, hvad vi ved, men vi ved ikke så meget.

Og så blev det understreget gang på gang, at det var staten, der har givet kommunerne en bunden opgave, men den er baseret på frivillighed for den enkelte lodsejer.

Forundersøgelserne fortsætter nu med køkkenbordsmøder, flere stormøder og tekniske undersøgelser hele landet over i de udpegede forundersøgelsesområder.