PORTRÆT: Planteavler, svineproducent og formand for Djursland Landboforening Hans Gæmelke, Ørsted, drives ikke kun af økonomiske interesser, men i høj grad af lysten.
Lundballegaard ligger oppe på bakketoppen med udsigt over Kattegat i den lille landsby Ingerslev på Djursland. Der er bindingsværk, stråtag på stuehuset og brosten på gårdspladsen på ejendommen, hvor familien Gæmelke har 150 års jubilæum næste år.
Det er hér, Hans Gæmelke driver sit landbrug med 250 søer, opfedning af 6000 slagtesvin årligt og 375 hektar med vinterhvede og -byg, raps, vårbyg samt rødsvingel og rajgræs til DLF Trifolium.
Og det er hér, lysten driver ham.
- Jeg er ikke landmand for kun at være forretningsmand, men for at drive jorden, siger gårdejeren.
Landbrug i blodet
Han drømmer om at videregive et bæredygtigt landbrug til næste generation.
Ejendommen har været i familien Gæmelkes eje i fem generationer, siden Hans Gæmelkes tipoldefar købte den i 1861.
- Det har aldrig været et krav, at jeg skulle overtage, men det har altid været helt naturligt, siger Hans Gæmelke, der heller ikke stiller krav til sine børn om, at de skal overtage.
Men hvis de vil, så er det da helt ok.
Hans Gæmelke overtog ejendommen efter sin far Frits Georg Gæmelke i 1996 og lagde den sammen med den ejendom, han selv havde købt i 1985. Han kan svagt huske dengang, der også var kreaturer, men de blev sat ud i 1965.
I 1991 blev der bygget til 250 søer, og i 1996 blev slagtesvinestalden bygget om. Den lille by Ingerslev ligger tæt omkring gården, så skal der udvides igen, skal det være på bar mark.
En spirende interesse
Der er ingen tvivl om, at han nyder livet på gården og som landmand. Især når han kører på traktoren og slår rabatterne langs markvejene.
De er meget velklippede, for det er på de ture, han kobler af fra sit politiske arbejde som formand for Djursland Landboforening med vandplaner, Grøn Vækst og miljøgodkendelser. Her glemmer han også alt om schweizerfrancen og aktiekurserne.
Lige nu er det høsttid, og solen skinner.
- Så er jeg altid i godt humør, smiler formanden med piben i mundvigen, mens han kigger ud over den høstklare frø-mark med Kattegat blinkende i baggrunden.
Markerne er gode til frøavl.
- Rødsvingel vil helst kunne se havet, siger planteavleren, hvis marker ligger godt arronderet omkring ejendommen i et kuperet terræn, der varierer lige fra højtliggende JB7 til JB8-markjord til strand.
Interesse gør engageret
Frø-avl er en af hans lidenskaber, og derfor er det naturligt for ham at være engageret i DLF Trifolium som delegeret. Det er planteavlen, der ligger hans hjerte nærmest, og derfor er der ansat en driftsleder i svineproduktionen foruden en fast medarbejder i marken. Der er tre ansatte i alt. Alt markarbejde udføres selv, dog kører maskinstationen gylle og presser halm.
- Jeg har et godt team af medarbejdere, og det gør at jeg kan bruge så meget tid på organisationsarbejde, siger Hans Gæmelke.
Udover formandsposten i Landboforeningen og engagementet i DLF Trifolium er Hans Gæmelke også i Alm. Brands repræsentantskab, og han sidder i Nykredits Brugerråd.
Formandsposten har han bestridt siden 2004, men har været med i bestyrelse og svineudvalg siden 1987.
Bestyrelsesarbejdet i landboforeningen er en 37 timers uge.
- Men bestyrelsen er god til at planlægge møderne udenom høstperioden, siger formanden med et smil.
Svaret på spørgsmålet om, hvorfor han prioriterer forenings- og bestyrelsesarbejdet så højt, kommer uden tøven fra den engagerede landmand.
- Det er min interesse, og det er jo spændende, siger han.
Der er 1148 medlemmer af Djursland Landboforening. 745 er aktive, mens 403 er interessemedlemmer. Navnet Djursland Landboforening dækker over både rådgivningsselskabet og foreningen.
Selvom strukturudviklingen betyder, at der bliver færre og færre landbrug, så vokser behovet for rådgivning. Derfor har Djursland bygget nyt rådgivningscenter i Følle, hvor rådgivningen er samlet.
Foreningen med det nye center er klar til at opfylde de krav, landmændene stiller til dem fremover.
- Her føler medarbejderne sig godt tilpas, og de har en god sparring. Vi har en samlet enhed og er igennem de sammenlægninger af centre og så videre, som de andre først skal til nu, siger formanden og understreger, at landboforeningen derfor faktisk er forud for sin tid.
Der er ingen planer om at slå sig sammen med andre foreninger og rådgivningsselskaber, men landboforeningen samarbejder med LandboMidtØst omkring kvæg- og svinerådgivning, og politisk set er de med i samarbejdet Dansk Landbrug Midt Øst, der arbejder på regionalt niveau.
- Djursland Landboforening er åben for samarbejde, men en fusion er ikke aktuel, slår formanden fast.
Flad struktur
For der er alt for mange fordele ved den form, som landboforeningen har nu, mener han, der ikke er i tvivl om, landboforeningen på Djursland er landets bedste.
Der er ingen direktør, men økonomikonsulent, Hans Henrik Dalsgaard, der også fungerer som foreningens sekretær, og planteavlskonsulent Jørgen Flensborg udgør ledelsen og er begge repræsenteret i bestyrelsen.
- Det er en god, flad struktur. Der er ingen skarpe skillerum, og alle snakker sammen, siger formanden, der glæder sig over den gode sparring de folkevalgte og ledelsen imellem.
- Det gør det nemmere at være formand, siger han med et smil.
Den flade struktur gør også, at der er kort vej fra tanke til handling. Oplever rådgivningen problemer, for eksempel med miljøgodkendelser, så er der ikke langt til politikerne i foreningen, som så hurtigt kan rykke ud overfor kommunen.
- Det betyder, vi føler os tætte på medlemmerne, siger formanden, der understreger, at han ikke er meget for en struktur med et skarpt skel mellem rådgivning og forening.
Frihed til at vælge
Formanden har svært ved at se de rationaliseringsgevinster, der skulle være ved at samle al rådgivning og alle rådgivningsgrene i et center. Den form Djursland Landboforening har, sætter nemlig landmanden og ikke rådgivningen i fokus.
Landmanden kan frit vælge og vrage mellem de rådgivere, han gerne vil samarbejde med. Det kan for eksempel også være revisorer og private rådgivere.
- Det betyder, at landmanden selv sammensætter sit rådgiver-team, der kan komme mange forskellige steder fra. Vores medarbejdere arbejder gerne sammen med eksterne rådgivere, siger formanden for, ifølge ham selv, Danmarks bedste landboforening.
I forhold til mange andre steder i landet er Djursland sluppet billigt i forhold til vandplanerne. Her kommer det til at koste en reduktion på 0,8 kilo kvælstof, mens andre landsdele, eksempelvis Limfjorden, er langt hårdere ramt.
Alligevel er man blevet lidt forskrækket på Djursland. Der har været udmeldinger omkring, at der ikke findes tilstrækkelig viden om området.
- Der skal nok komme strammere restriktioner, siger formand for Djursland Landboforening, Hans Gæmelke.
Det vil få vidtrækkende konsekvenser. For landmanden. For samfundet. Men Hans Gæmelke er ikke bekymret for landmanden.
- Han skal nok klare sig, siger han.
Han er langt mere bekymret for, hvordan samfundet skal klare sig, når eksporten og arbejdspladserne forsvinder, fordi vandplanerne forringer landbrugets konkurrenceevne.
- Hele samfundet kommer til at lide. Vi kan ikke opretholde velfærdssamfundet, hvis der ikke er nogen produktion, siger formanden og tilføjer:
- Hvis børnene og de ældre skal have skiftet ble, så kan det nok være, man må give afkald på nogle våde enge.
Kontrol koster
Restriktioner er dyre.
- Der er mange dygtige medarbejdere i ministerier og kommuner, der gør deres arbejde godt, men nogle gange opfinder de nogle problemer. Det giver et større bureaukrati. Det betyder, vi betaler mange lønninger, uden der bliver produceret noget, siger formanden.
Det giver flere omkostninger og et krav om yderligere effektivisering.
Han kommer til at tænke på den seneste tids sager med hjemmeplejen, hvor nogle få udnyttede systemet i stedet for at passe de ældre. Det har sat hele hjemmepleje-systemet under mistanke.
- Du må kalde mig Mads, hvis det system ikke kommer under skærpet kontrol, men kontrollanterne kommer jo ikke ud og passer de ældre. Derfor får de det ikke bedre, fordi der kommer mere kontrol, siger formanden, der i den sag ser visse paralleller til sit eget erhverv.
En af de store lokale landbrugspolitiske opgaver indenfor de sidste år har på Djursland været etableringen af Nationalpark Mols Bjerge
En stor del af jorden i parken er landbrugsjord, og der har været stor modstand fra de berørte lodsejeres side, men den lokale landboforening, Djursland Landboforening, ser det ikke som noget problem. Tværtimod.
- Der er ikke forskel på at drive landbrug inde i parken eller uden for parken, men har man jord i parken, så giver det muligheder i stedet for begrænsninger, siger formanden Hans Gæmelke.
Det gælder også udvidelser, og her kunne en mulighed for eksempel være, at parken kan gå ind og økonomisk støtte tiltag til at minimere ammoniak-udledningen, hvis parken ønsker den forbedring på en ejendom.
- Man skal tænke på, at der var mange begrænsninger i området før i kraft af forskellige habitatsområder og fredede arealer. Man skal adskille, hvad der er hvad og ikke skylde skylden på nationalparken for alting, siger formanden.
Landbruget er på vagt
Landbruget på Djursland har fået miljøministerens ord for, at der ikke er forskel på reglerne for landbrug i parken.
- Så længe det overholdes, skal vi være en positiv medspiller, siger han.
Men landbruget har nu ikke lænet sig tilbage i troen på, at den hellige grav er velforvaret.
- Det er ikke nemt at spå om fremtiden, siger formanden, der godt kan huske dengang, det ikke ville betyde noget, at et område blev udnævnt til habitatsområde.
For det gjorde det.
- Den frygt er der, siger han.
Selvstændig park
Derfor følger landbruget driften af nationalparken tæt og vil ikke tøve med at ændre indstilling, hvis de oplever, at der kommer en anden agenda.
Bestyrelsesmedlem Jørgen Ivar Mikkelsen, Djursland Landboforening, er landbrugets repræsentant i nationalparkens bestyrelse.
Lige nu er landbruget meget opmærksomme på Skov- og Naturstyrelsen rolle som forvaltere af parken.
- Vi skal sørge for, at parken ikke bliver en underafdeling af Skov- og Naturstyrelsen, siger Hans Gæmelke.
Han understreger, at parken skal være så selvstændig som mulig uden en interessegruppe får for meget magt.