Ny pælehammer og portaltraktor
LANGESØ MESSE: En ny pælehammer gør det lettere at banke hegnspæle i jorden og trække hegnstråd hydraulisk. Maskinen er udviklet af Anders Jørgensen i Hjerting ved Rødding, der udstiller den i forbindelse med Langesø Messen.
Det er blot tre måneder siden at Anders Jørgensen fra Hjerting ved Rødding, tog springet og blev selvstændig efter flere år som blandt andet maskintekniker hos senest landbrugsmaskinfabrikken Dal-Bo.
Og foruden en del arbejdsopgaver for landmænd, maskinstationer og mekanikere, ja så foregår der også spændende ting i Anders´ eget værksted. For her foregår der udvikling og fremstilling af prototyper af maskiner, der kan gøre arbejdet med kende opgaver væsentligt lettere.
Senest har Anders i samarbejde med blandt andet en landmand udviklet en portaltraktor til sprøjtning og gødskning af blandt andet juletræer.
- Den har jeg udviklet sammen med en kunde, hvor prototypen er lavet, forklarer Anders, der dog deltager på Langesø Messen med en helt anden nyhed.
Nemlig en nyudviklet pælehammer, der gør det langt lettere at banke hegnspæle i jorden og trække hegnstråd omkring dem.
- Det hele foregår hydraulisk, forklarer Anders, mens han forklarer om den nye maskine, der er lavet færdig som prototype, og som lige er en gang forbi maleren, inden den skal præsenteres på Langesø Messen.
Pælehammeren monteres på enten en minilæsser eller en teleskoplæsser. Herfra bnkes pælene i hydraulisk, samtidig med et en rulle hydraulisk spænder hegnstråden op.
- Det betyder at man nu er fri for at bore huller. Det hele foregår hydraulisk, forklarer Anders, der fandt på ideen i et samarbejde med en kunde.
Mere på tegnebrættet
Det er som nævnt blot få måneder siden, at Anders Jørgensen besluttede at blive selvstændig med sit firma A. Jørgensen.
Selv håber han at de nyudviklede maskiner som portaltraktoren og ikke mindst pælehammeren vil blive godt modtaget hos kunderne.
Og han vil godt røbe, at der allerede er mere nyt på tegnebrættet til maskinstationer og landmænd. Blandt andet udstyr til såning og gylle.
Foreløbig kan man møde Anders på Langesø Messen, hvor han vil præsentere pælehammeren som en nyhed.