Servicetjek af bedriften kan betale sig

Landbrugets situation er i mange henseender afhængig af prisforhold udefra, som den enkelte landmand ikke har indflydelse på. Men når det gælder selve produktionen, så kan der med god vilje til handling opnås forbedret økonomi.

- Det er bestemt ikke en påstand grebet ud af den blå luft, men en kendsgerning, når vi vurderer de servicetjek, vi allerede har udført for op mod 30 af vores medlemmer, fortæller rådgivningschef Paul Lillelund fra landboforeningen Centrovice.

Forbedringspotentialerne hos de servicetjekkede landmænd ligger mellem 200.000 kroner og op mod næsten en million kroner. Ingen af de udførte tjek har været uden en mulig positiv forbedring af bundlinien for driftsregnskabet, hvilket er den ultimative målsætning for indsatsen.

Inspiration til forbedring
- Med servicetjek er det hensigten at få styrket fokus og få inspiration til forbedring. I Centrovice startede vi sidste år med de første forløb. Derfor er vi blandt de ledende kræfter nu, hvor Dansk Landbrugsrådgivning har startet en landsdækkende kampagne »Din Bundlinie NU«, fortæller Paul Lillelund.

Sammen med foreningens udviklingschef Kristian Hedeager fik Paul Lillelund sidste efterår ved et internt kursus sat den tværfaglige rådgivning under lup. Der blev sammensat en gruppe konsulenter, som blev gjort bevidst om, at der skulle findes kroner på en ejendom.

- Vi valgte en jysk ejendom til projektet, hvor der var to hovedelementer. Dels at vores medarbejdere skulle kende hinanden bedre, og dels at skaffe bedre indtjening til landmanden. For at opnå dette troede vi selv på behovet for tværfagligheden, nævner Paul Lillelund.

- Alle kan hver for sig være dygtige, men deres udviklingspotentiale skal findes og det kræver indsats. Det er med at ville for at blive bedre. Ordet vil signalerer fokus og prioritering, fremhæver rådgivningschefen.

Skaber merværdi sammen
Når konsulenter med forskellig baggrund, for eksempel økonomi, kvægbrug herunder grovfoderrådgiver, er det meningen, at videndelingen sammen med landmanden skaber merværdien.

- Forbedringspotentialet er jo ikke entydigt, hvor det kommer fra. Der kan blandt andet være penge at tjene ved sædskifte og logistik, finansiering, fodringsomkostninger, maskinpark, medarbejderudvikling og lønninger, nævner rådgivningschefen som nogle ud af rigtig mange muligheder.

Ved at se på ideer og forbedringer for at finde potentialet skal ejendommen dissekeres. Hvordan er »butikken« strikket sammen? De rå data skal på bordet, så ejer/leders styrker og svagheder findes, men også eventuelle medarbejderes.

Handlingsplan er målet
Når de tværfaglige rådgiverhold går i gang ude hos landmanden er målet en handlingsplan, men forinden arbejdes der ud fra en plan med tre P’er: Pral, prioritering og P-plads.

Paul Lillelund forklarer p’erne med, at landmanden gerne må prale lidt med at definere de stærke sider på sin bedrift og hvad, der gøres godt. En plan med højest tre til fem fokusområder prioriteres som forbedringspotentiale, og på en P-plads parkeres faktorer, som ikke aktuelt, men eventuelt senere, kan tages op.

- For mange landmænd fylder det meget i hovedet, at der mangler indtjening samtidig med, at han spekulerer på videre udvikling og investering. Faktum er, at den enkelte virksomhedsejer skal drive forretningen, og holde fokus på det hele fra først til sidst, siger Paul Lillelund.

- Nu er det jo ikke sikkert, at landmandens eget ønske om udvidelse skaber forbedringer. Han kan have ret, men det er, hvad vi skal medvirke til at tjekke, om det er tilfældet.

Ikke et gruppepres
Rådgivningschefen bemærker, at der fra rådgiverne ved servicetjekket ikke er tale om et gruppepres for en ændring i forhold til landmandens egen opfattelse.

- Landmanden skal konstatere, om han har udfordret sig selv nok med hensyn til budgettet og produktionsmålet. Også selv om resultaterne på bundlinien har været gode nok.

Paul Lillelund bringer en artikel i dagbladet Børsen frem som eksempel. Her udtaler en virksomhedsejer med produktion af værktøjer og plastemner, at han ikke er tilfreds med et plus på en kvart million kroner selv om bestyrelsen ikke synes, at det er så ringe endda.

- Det svarer til, at en mælkeproducent må vurdere, om han måske kunne have haft en endnu større mælkeydelse. Er der behov for en adfærdsændring, så kræver det motivation hos den enkelte landmand. Rådgiverne alene flytter det ikke, erkender Paul Lillelund.

Proces og ikke engangsvurdering
Servicetjek er en proces og ikke en engangsvurdering af potentialet med nye forslag.

- Efter tjekket fortsættes den almindelige opfølgning af forslag, og her står det landmanden frit for, hvordan og med hvilke rådgivere, som der ikke er lagt bånd på ved den første gennemgang.

- Som driftsøkonomisk rådgiver har jeg oplevet, at udvikling kræver strategier for landbruget som produktionsvirksomhed. Det er ærgerligt at skulle have for mange erfaringer fra bølgedale, inden der skærpes og gribes til handlinger, pointerer Paul Lillelund.

Ud fra erfaringer med de allerede gennemførte servicetjek føler rådgivningschefen sig overbevist om, at enhver landmand vil have gavn af at få sin ejendom kikket efter med andre øjne end de sædvanlige.