Optimer foderet - og pas på prisen

Der er meget stille på fodermarkedet i øjeblikket. Bytteforholdet i ombytningen mellem hvede og en traditionel slagtesvineblanding ligger på mellem 60 og 70 kroner hos de fleste foderstofforretninger.

- Det er i den dyre ende, mener svinerådgiver Søren Andersen, LandboMidtØst.

Tidligere har ombytningsprisen været omkring de 40 til 48 kroner, og vi skal tilbage i samme lag måske lidt højere, før der for alvor kommer gang i handlen, mener Søren Andersen og håber, at der til høstens tid vil ses andre prisrelationer.

- I øjeblikket laver de landmænd, der skal have nye kontrakter, typisk kontrakter af blot tre måneders varighed, siger han.

Men det ser ud til, at området får endnu en stor spiller på grovvaremarkedet, idet tyske ATR er ved at etablere sig med nybyggeri på Århus Havn.

- Det kan give øget konkurrence til glæde for landmandens pris, mener konsulenten og tilføjer, at han også håber på øget konkurrence på markedet for mineraler.

Rug i svinefoder
Når foderprisen er høj, ses der typisk efter alternativer. Rug kan være et alternativ. Et nyt fodervurderingssystem har fået stor betydning for vurdering af rug som foder. Man har nemlig fundet ud af, at der ikke er de foderværdier, man troede, der var i rugen. Dermed har rugen fået den rigtige vægtning i blandingen.

Samtidig har man fået andre sorter og har fået dæmpet meldrøjer i kornet. Sorten betyder noget for smagen og dermed for ædelysten. Meldrøjer er gift for grisen.

- Når nu rug er blevet rigtig vurderet, kan den tilsættes med 10 til 20 procent til slagtesvin og drægtige søer, fortæller konsulenten.

Nye sorter af triticale - også uden meldrøjer - kan erstatte op til halvdelen af hveden.

Også ærter kan bruges i moderate mængder. Det vil sige med fem procent til store slagtesvin.

Søren Andersen mener, at alternative fodermidler tit får skyld for ikke at være godt, men efter hans mening er det ofte fordi, ikke alle næringsstoffer opfylder normerne.

- Men det er vigtigt her som med alle alternativer: Vær forsigtig med mængden og få indholdet af protein og fosfor målt, så der kan optimeres også med aminosyrer og mineraler ud fra det konkrete indhold, understreger han.

Indholdet i korn
Søren Andersen sværger til amerikanersiloer. Her kan man fylde forskellige kornsorter i i høst og blande dem rigtig godt. Herefter kan man få taget en prøve, og så er den gældende for hele året.

- Amerikaner siloer giver en stabil vare. Det kommer ikke lagvis, understreger han og tilføjer, at han anser det for et problem, at korn behandles som en bulkvare.

- Kornets indhold af protein svinger måske op til fire procentpoints. Det er altså ikke ligegyldigt, om der er tolv procent protein i kornet eller kun otte, når kornet udgør 80 procent af foderet, siger han.

- Det bliver vigtigere og vigtigere år for år at måle kornets indhold af protein og fosfor. Det falder jo i takt med de gødningsnormer, vi har her i landet, advarer han.

- Der er store variationer, og det er lidt dumt først at finde ud af, at der har været for lidt protein eller fosfor, når grisene bliver ømbenet eller kødprocenten er faldet, siger han og tilføjer, at i en gastæt silo, hvor kornet kommer ud lag for lag, kan det være svært at følge med i proteinindholdet.

Optagelighed
Også optageligheden af protein skal man være opmærksom på. Grisene optager således protein fra solsikke og raps dårligere end protein fra soja. Derfor må man kompensere med andre foderemner.

- Det er endda sådan, at i visse miljøsager kan der ikke anvendes disse alternativer, fordi optageligheden er lavere, tilføjer konsulenten.

Han understreger, at hvis man anvender fytase for at sikre optageligheden, skal man være sikker på denne er fuldt ud til stede i foderblandingen.

Netop raps og solsikke har ellers været anvendt som billige alternativer. Men konsulenten understreger, at der stadig er en økonomisk gevinst ved anvendelse af raps og solsikke, men den økonomiske gevinst lige nu er ikke på højde med, hvad den var for blot et halvt år siden.

Begge andelssvineslagterier har i løbet af det sidste år lavet nye regler for levering og afregning. Der er nu høstet en del erfaringer med disse afregningssystemer.

- Det er vigtigt at være opmærksom på flere elementer i sin leveringsstrategi, råder konsulent Søren Andersen, LandboMidtØst.

Han anbefaler landmændene, at de gennemgår deres afregninger efter de nye systemer og herudfra får gået deres leveringsstrategi godt igennem.

- Systemerne er så uigennemsigtige, at de er svære at optimere i. Hvad der er mest hensigtsmæssigt for den ene landmand behøver ikke være det for den anden. Derfor bliver vi nødt til at regne på hver enkelt landmands situation, siger han og tilføjer, at han har erfaring for, at nogle landmænd for ensidigt kommer til at fokusere på et enkelt parameter i det store kompleks.

Det kan være hele læs, men det kommer måske til at koste på de optimale vægtgrænser.

- Der er nogen, der måske kommer til at betale op til 30 øre pr. kilo for at levere udenfor vægtgrænserne, fortæller han.

Derfor anbefaler han, at man kombinerer leveringsstrategien. Men det er lettere for nogen end for andre.

- De leverandører, der har fra 5.000 til 10.000 grise, har sværest ved at opnå optimeringsfordele, men også her er der ting at hente, siger han.

Det kan være en fordel at få fyldt stalden i løbet af tre uger, så man kan levere fulde læs en gang imellem i stedet for at levere kontinuerligt.

- Det vil også være lettere at lave en fodringsstrategi, når grisene er mere ens, tilføjer han og opfordrer alle slagtesvinsleverandører til at regne deres leveringsstrategi igennem, samtidig med de fokuserer på deres egne styrker og svagheder omkring for eksempel at veje korrekt ud, opnå hele læs og flere andre forhold.