KVÆGFODRING: Proteinfoder er blevet så dyrt i indkøb, at økologiske mælkeproducenter bør høste deres egne erfaringer med at producere proteinafgrøder, vurderer planteavls- og kvægbrugskonsulent.
Begrebet ”en kontrolleret offensiv” er brugt flittigt under dette års VM i fodbold. Det dækker kort sagt over, at man som hold forsøger at spille sig til scoringsmuligheder, uden at man giver slip på sin organisation i forsvaret.
Den filosofi kan økologiske mælkeproducenter faktisk også overføre til deres bedrifter. Der kan nemlig være god fornuft i at tage nogle kontrollerede chancer, der giver mulighed for gevinst, samtidig med at man som udgangspunkt satser på det sikre.
- For økologiske mælkeproducenter er selvforsyningsgraden meget vigtig. Særligt proteinfoder er et væsentligt element. Og det er rigtig dyrt at skulle ud på markedspladsen for at købe protein i disse år.
Derfor kan det være ganske fornuftigt, hvis man f.eks. inddrager kornarealer, som alligevel ikke kaster det store af sig økonomisk, og producerer sine egne proteinafgrøder i et vist omfang. Det kunne f.eks. være hestebønner eller lupiner, forklarer souschef i LandboSyd’s planteavlsafdeling, Poul Erik Nielsen.
Sikker base
Konsulenten understreger dog, at man ikke skal satse hele butikken, men have en sikker base at arbejde ud fra.
- Der er en risiko forbundet med at eksperimentere. Men griber man det rigtigt an, så løber man ikke den helt store risiko, selvom man går efter gevinsten. Mange tænker nok tilbage på årene sidst i 1990’erne og omkring år 2000, hvor flere landmænd brændte fingrene på lupiner, der regnede væk og gik til i skimmelangreb.
- Jeg mener dog ikke, man skal lade sig forskrække. Det er betingelserne for økologiske planteavlere, at går det galt, så går det rigtig galt, fordi vi ikke har kemi til rådighed. Det så vi også sidste år, hvor triticale var massivt angrebet af gulrust, og ærterne mange steder blev ædt af bladlus, siger Poul Erik Nielsen, og tilføjer:
- Omvendt er kornpriserne aktuelt så lave, at man ikke løber den helt store risiko ved at inddrage nogle arealer, hvor man kan dyrke afgrøder, der kan øge ens selvforsyningsgrad. I år har vi eksempler på økologiske mælkeproducenter, der dyrker sojabønner, som trods det kolde forår på nuværende tidspunkt har fået godt fat og profiterer af varmen."
Brug for erfaringer
Kvægbrugskonsulent John Erik Jørgensen, Syddansk Kvæg, er enig i, at de økologiske mælkeproducenter skal på jagt efter proteiner på egne marker.
- I længden kan vi ikke holde til at indkøbe dyr protein. I vinter var prisniveauet for lupin på 210-220 kroner pr. 100 kg. Hestebønner lå også deromkring, og det er simpelthen ekstremt dyrt. Derfor skal vi have fundet nye veje og gjort os mange flere erfaringer med at dyrke vores eget proteinfoder. Dels i et igangværende forsøg på Landscentret, mens også ude i praksis. Omkostninger ved at dyrke lupiner er ca. 150 kr. pr 100 kg.
Og set fra et fodringsmæssigt synspunkt er lupin f.eks. et rigtigt godt foder, som køerne er glade for, pointerer John Erik Jørgensen, Syddansk Kvæg.