NYHEDER: I forbindelse med Landsskuet var der præmiering for de tre bedste nyheder hos maskinudstillerne.
Landsskuet i Herning byder traditionen tro på en række nyheder hos maskinudstillerne. På skuets første dag blev guld, sølv og bronze uddelt til tre udstillere.
Guldet gik til virksomheden Biocover, Vejen, der med sit gyllesystem SyreN har sat nye normer for gyllehåndtering. Prisen blevet for den mest miljøteknologiske løsning – SyreN – hvor man gennem tilsætning af blandt andet syre og jernsulfat til gyllen umiddelbart før udbringning, løser problemet med fordampning af kvælstof og lugtgener. Samtidig opnår man en bedre gødningseffekt.
Sølv til spaltegulv
Sølvet gik til Landbrugets Nærbutik i Varde, der i samarbejde med Thisted Fjerritslev Cementvarefabrik A/S været med til at udvikle et nyt skrabegulv med drænet afløb. Fordelen ved det nye gulv er, at elementerne bliver fremstillet på et stålbord i en arbejdsgang med bagkant lejer, hvorved man undgår »lunker« som vil forekomme ved pladsstøbte gulve i stalden.
I stalde med sand i sengeleje har gulvet den fordel, at det er med til at gøre det skridsikkert. I stalde hvor der bruges andet strømateriale, skal gulvet rilles op for at sikre køernes velfærd og skridsikkerhed. Under skrabegulvet monteres der en U-kanal som gyllen/ajlen skrabes ned i. U-kanalen tømmes ved, at der på udmugningsanlægget er monteret en lille skraber så begge funktioner udføres med samme trækstation.
Smøresystem tog bronzen
Bronzen gik til virksomheden Masytec A/S, Brøndby, der har sin nyhed – oliesmøresystemet MOS 212 med på Landsskuet i Herning. Smøresystemet omfatter en mekanisk drevet oliepumpe MOP 212, som kan monteres med op til 12 pumpeelementer med tre forsellige output mængder. En Ø 4 eller en Ø 6 mm smøreslange forbindes direkte fra hvert pumpeelement til den drivkæde, som skal smøres.
Olien påføres med enten børster eller filtpuder. Ifølge Masytec har systemet flere fordele. Blandt andet nedsætter det slid på kæder og drivkæder med en nøjagtig oliemængde. Længere påfyldningsinterval på grund af et fem liters reservoir. Mekanisk drevet ved hjælp af montering på eksisterende drivaksler.