Slagtesvinene hos Bengt Olof Jönsson vokser i snit 950-970 gram dagligt og der er 1 procent døde. Og det selvom grisene i hvert staldafsnit som regel er sat sammen af grise fra to eller flere forskellige smågrisebesætninger.

Bengt Olof Jönssons slagtesvin er desuden meget ensartede, man hører ikke et eneste host, og på nær en enkelt gris med navlebrok, er der umiddelbart ikke noget at sætte fingeren på.

Men sådan har det ikke været hele tiden.

For blot et års tid siden lå tilvæksten 100 gram lavere, og dødeligheden på omkring 4,5 procent, oplyser Bengt Olof Jönsson, der driver en slagtesvinebesætning på Tönnersa gård, cirka 20 km syd for Halmstad, i Halland, Sverige.

Den eneste forskel fra dengang og nu, er at i dag er alle de indkøbte smågrise vaccinerede mod PCV2.

En sej kamp
I dag vaccineres hovedparten af alle svenske smågrise mod PCV2. Det får smågriseproducenterne en svensk 20'er pr. gris for. Vaccinen koster 14 kroner. Dermed er 6 kroner til landmanden for at stikke.

Men sådan var det ikke for godt et år siden.

Vaccinationen af smågrisene mod PCV2 opstod efter længere tids krav fra slagtesvineproducenterne, fordi mange oplevede svære problemer med PCV2 hos slagtesvinene. Slagtesvineproducenterne mødte stor modstand fra såvel smågriseproducenterne og dyrlægerne, men stille og roligt vandt slagtesvineproducenternes synspunkter dog indpas.

Bengt Olof Jönsson var en af dem, der havde presset på ved at efterspørge vaccinerede smågrise igen og igen lige siden smågrisevaccinen CircoFLEX kom på markedet i januar/februar 2008.

En sej kamp
- Jeg efterspurgte vaccinerede smågrise i lang tid, men for det meste uden held. Efterhånden kunne jeg fylde stalden med smågrise, hvor måske halvdelen eller 2/3 af grisene var vaccinerede, fortæller han.

Da det var meget vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt med smågrise, der var vaccinerede til at fylde en sektion på omkring 500 stipladser, så var gode råd dyre:

- En periode vaccinerede jeg de grise ved ankomsten, som ikke allerede var vaccinerede, fortæller Bengt Olof Jönsson

- Det var ikke optimalt, men det var alligevel bedre end ingenting, fortæller han.

Slagteri banede vejen
Det var det lille privatejede slagteri Dalsjöfors, der for alvor kom til at sætte den svenske dagsorden for svineproducenterne, da det lille slagteri som det første krævede medio 2008, at de smågrise, som slagteriet formidlede videre til sine slagtesvineproducenter, skulle være vaccinerede mod PCV2. Vel at mærke mod, at smågriseproducenten naturligvis blev betalt for vaccinen og arbejdet.

Det viste sig hurtigt at være en populær løsning for såvel smågriseleverandører som slagtesvineproducenter, og siden fulgte de øvrige slagterier efter en efter en.

Efter at Bengt Olof Jönsson en rum tid selv havde kæmpet med at skaffe vaccinerede smågrise, tog han i 2009 sagen op i producentrådet hos slagteriet KLS Ugglarps, hvor han er et af medlemmerne. Og medio 2009 indførte KLS Ugglarps også krav om vaccination.

Tåbeligt fravalg
- De få producenter der i dag fravælger vaccination mod PCV2, de har rigtigt svært ved at komme af med grisene, fortæller Bengt Olof Jönsson.

Der blandt andet nogle få producenter, der selv feder sine slagtesvin op til slagtning, og som vælger ikke at vaccinere, men det forstår Bengt Olof Jönsson ikke.

- Det har de jo ingen fordele af. Kun ulemper, pointerer Bengt Olof Jönsson, der selv har oplevet, hvad det vil sige, at kæmpe den forgæves kamp det er at få slagtesvin med PCV2-symptomer problemfrit frem til slagtning.

- For uens grise, for mange efternølere og »pellegrise« (skravlgrise, red.), for lav tilvækst, for mange døde og for få produktionsomgange er det eneste, man får ud af at lade være med at vaccinere, siger Bengt Olof Jönsson, der kun har hovedrysten til overs for de få svineproducenter, der i dag undlader at vaccinere mod PCV2.

Ifølge ham må den slags producenter ikke vide, hvad der er til deres eget bedste:

- Man kan sørge for godt foder, alt-ind/alt-ud-produktion, skånsomme foderskift, og så videre, og så videre, men i sidste ende er det kun vaccinationen, der gør en forskel, pointerer han.