Standardmotor kører på blanding af diesel og biogas
Agco melder sig nu ind i kampen om nye drivmidler til deres traktorer. Lige nu testes en traktor i Skåne med tilsætning 70-80 procent biogas i indsugningsluften.
Finske Valtra og den ligeledes Agco-ejede motorfabrik i Finland, Agco Sisu Power tester en N-serie traktor med et brændstofmix af diesel og biogas. Op til 80 procent af effekten i den 110 hestekræfter store traktor genereres fra biogassen, som tilsættes indsugningsluften. Det er motorens almindelige brændstofdyser og dieselbrændstof, der styrer forbrændingen.
Valtra N101 traktoren, der testes med den nye blanding af brændstof, er udstyret med en frontlæsser, frontlift og front PTO. Både størrelsen på godt 100 hestekræfter og dens udstyr sigter både mod anvendelse som læssertraktor i landbruget, og for kommuner og entreprenører, hvor der er mulighed for hyppige tankninger.
Kapaciteten for biogastanken på den første testmodel er 170 liter, hvilket ved et tryk på 200 bar svarer til det samme som 30 liter dieselolie. Dermed er der ved typisk brug kun tilstrækkelig brændstof til tre til fire timers arbejde, før der igen skal tankes.
Biogas beholderen er placeret på et sikkert sted på højre side af chassiset, og hele installationen er konstrueret i overensstemmelse med EU-forordningerne.
Første gang i Sverige
- I Valtras biogastraktor tildeles både diesel og gas tilførslen gennem et elektronisk styret commonrail-system, som gør det muligt at få forholdet mellem diesel og biogas til at være optimal, forklarer Jari Rautjärvi, administrerende direktør for Valtra.
Valtras ejer, verdensomspændende Agco, anfører, at det er første gang teknologien vises i Sverige.
- Udviklingen af biogas traktoren og generator viser viljen til at Agco ønsker at skabe løsninger, der tillader brugen af vedvarende naturressourcer, der bruges effektivt, siger Martin Richenhagen, Agcos bestyrelsesformand.
- Agcos innovative teknologi giver også miljømæssige fordele. Vores førende transmission og motorteknologi reducerer emissioner og støj og forbedrer samtidig brændstoføkonomien. Det nye traktorkoncept er et godt eksempel på at vise, hvordan biologisk nedbrydelige brændstoffer og biodiesel brændstoffer kan sættes til at arbejde i den virkelige verden, fastslår Richenhagen, der påpeger Agcos forpligtigelse til at forsyne progressive landmænd med højteknologiske løsninger og udvikle miljøvenlige teknologier.
Agco blev for nyligt udvalgt af det amerikanske Department of Energy til at modtage tilskud til udvikling af en effektiv indsamling og transport af biomasse til biobrændstof produktionsanlæg. I 2009 blev Agco den første landbrugsmaskinproducent, der indførte branchens SCR emissionsbehandling i deres produkter.









































